13/01-14 06:32

Wozniackis nye træner vil ændre flere tingWozniackis nye træner vil ændre flere ting

Den danske tennisspiller er utrolig stærk defensivt, men skal arbejde med andre ting, siger Thomas Högstedt.

storybild

Caroline Wozniacki træner med sin nye svenske træner Thomas Högstedt. (Billede: AP/Polfoto)

Caroline Wozniacki skal slå hårdere, og så skal hendes stærke defensiv krydres med mere offensivt spil, lyder planen fra tennisspillerens nye træner, svenske Thomas Högstedt.

Men selvom målsætningen ligger klar, er der ingen grund til at tro, at den allerede er opnået, når danskeren spiller sin første kamp i grand slam-turneringen Australian Open.

- Mit mål som træner - som det også var, da jeg arbejdede sammen med Maria Sharapova og Li Na - er at udvikle spillerne. Det tager tid at gøre en spiller færdig. Det er en proces. Nogle gange går det godt med det samme, men andre gange tager det tid, siger svenskeren.

Wozniacki flasher ring efter sejr: Sådan friede Rory
Wozniacki flasher ring efter sejr: Sådan friede Rory

Han var træner for den russiske topspiller Maria Sharapova, da hun vandt French Open i 2012, efter at hun ikke havde vundet en grand slam i godt fire år.

- Med Maria tog det næsten et år, før hun var i en grand slam-finale, påpeger han.

Med Wozniacki kommer der også til at gå tid, varsler han:

- Vi arbejder på, at hun skal slå hårdere og komme mere frem på banen. Det defensive spil har hun, men det offensive skal hun blive bedre til for at gøre det bedre i grand slam-sammenhæng, og jeg synes, at hun gør det rigtig godt.

Wozniacki: Den ene ting vil jeg gerne gøre om
Wozniacki: Den ene ting vil jeg gerne gøre om

- Vi er i begyndelsen af processen. Vi har ikke arbejdet sammen i særligt mange uger. Og så har der jo været problemer med skulderen, og så kan du ikke spille så meget, som du gerne vil, siger Thomas Högstedt.

Han henviser til, at danskeren omkring nytår måtte melde afbud til WTA-turneringen i Brisbane på grund af problemer med højre skulder. Ugen efter var hun klar til at stille op i opvarmningsturneringen i Sydney, men skulderen drillede stadig, siger han.

Wozniacki blev slået ud i turneringens anden runde, og dermed har han kun siddet i trænerstolen i to kampe.

Caroline Wozniacki møder spanske Lourdes Dominguez Lino natten til tirsdag dansk tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx