Af - 21/01-14 07:33

Vil du skubbe Jamaicas bobslæde mod vinter-OL?Vil du skubbe Jamaicas bobslæde mod vinter-OL?

Reggae-drengene fra Jamaica har kvalificeret den gule og grønne bobslæde til vinter-OL i Sochi, men de mangler penge til rejsen. Nu rejser de penge på nettet.

storybild

Sidste gang Jamaica var med ved OL i 2002. (Billede: Polfoto/AP)

Efter 12 års fravær er Jamaicas bobslæde-team igen klar til vinter-OL. Hvis ellers pengene rækker.

Det er nemlig dyrt at køre på bob på højt niveau, og for at skrabe pengene sammen er der startet en internet-indsamling på siden indiegogo.com.

Spækhuggere fanget: Skal underholde til vinter-OL
Spækhuggere fanget: Skal underholde til vinter-OL

Jamaicas bobslæde-hold blev alverdens yndlinge, da de mod alle odds kom med til vinter-OL i Calgary i 1988.

De sportslige resultater var dengang ikke noget at skrive om, men Disney-filmen Cool Runnings med blandt andre John Candy på rollelisten gjorde den jamaicanske bobslæde verdensberømt.

Chok: Ski-babe dropper OL på grund af skade
Chok: Ski-babe dropper OL på grund af skade

Ved vinter-OL i Sochi om små tre uger er den tilbage. Denne gang kun i to-mandsbobslæden - og kun hvis det går i orden med pengene. For selv om piloten Winston Watts og hans bremser Marvin Dixon har kvalificeret sig til OL, så har de lige nu ikke råd til at tage af sted, selvom der tilsyneladende er lidt tvivl om beløbets præcise størrelse. Ifølge AP koster det omkring 80.000 dollars, men det hos BBC 'kun' drejer sig om det halve.

- Vi mangler omkring 40.000 dollars til rejse-udgifter og også til et sæt nye meder til bobslæden. Man kan ikke tage til OL med kun et sæt, siger Winston Watts til BBC. Og der er et stykke vej endnu:
- Lige nu står vi på nul, siger Winston Watts ifølge nyhedsbureauet AP.

- De er et eksotisk indslag i en sport, der normalt er præget af vintersports-nationer, siger Thomas Grønnemark, der i fire år var en del af bestræbelserne på at sende en dansk bobslæde til vinter-OL.

- Det var fire fede år. Vi rejste rundt over hele verden, og vi kørte også mod dem i sin tid. De var noget utraditionelle, men Jamaica producerer jo en masse verdensklasse-sprintere, og det er da naturligt at bruge nogle af de resurser på at skubbe en bob i gang, siger han.

Danmark har ikke længere et bobteam, men Thomas Grønnemark har ikke helt sluppet sporten: Han skal kommentere for DR ved vinter-OL i Sochi.


http://www.indiegogo.com/projects/help-jamaica-bobsleigh-team-to-go-sochi-2014-winter-olympics

LÆS OGSÅ: Obama driller Rusland: Sender lesbiske til OL

LÆS OGSÅ: Frankrigs regering bliver væk fra åbning af vinter-OL

LÆS OGSÅ: Dansk styrtløber med de største ambitioner

LÆS OGSÅ: IOC lover benhård dopingjagt ved Sochi-OL

LÆS OGSÅ: Sharapova bliver OL-værtinde i Sochi

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx