29/10-17 16:10

Wozniacki høster kæmpe millionbeløb på Singapore-triumfWozniacki høster kæmpe millionbeløb på Singapore-triumf

Med Caroline Wozniackis triumf i WTA Finals følger en præmiecheck på mere end 14 millioner kroner.

storybild

Caroline Wozniacki høstede mere end 14 millioner kroner på triumfen i WTA Finals. Reuters/Jeremy Lee

Singapore. Med søndagens triumf i WTA Finals hentede tennisspilleren Caroline Wozniacki karrierens mest prestigefyldte sejr, men også økonomisk var det en triumf, der gav genlyd.

Efter finalesejren på 6-4, 6-4 over amerikaneren Venus Williams kunne Wozniacki modtage en check pålydende 2.247.000 dollar. Med den øjeblikkelige kurs svarer det til et beløb på 14,4 millioner kroner.

Dermed kom Wozniackis samlede præmiebeløb for karrieren op på 26.874.694 dollar. Det svarer aktuelt til et beløb på lidt mere end 172 millioner kroner.

Det bringer Wozniacki op omkring femtepladsen på listen over de mest indtjenende kvindelige tennisspillere gennem tiderne.

Listen toppes suverænt af Serena Williams, der i pengepræmier har indtjent 84.463.131 dollar. Nummer to på listen er i øvrigt søndagens finalemodstander, Venus Williams.

Serena Williams har vundet 72 titler, mens Caroline Wozniacki søndag nåede op på 27.

Wozniacki slutter 2017 året med to turneringssejre efter otte finaler. Hun tabte de seks første, men vandt altså de to sidste.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx