12/07-17 12:45

Storebror Gytkjær forventer at slå lillebror i EuropaStorebror Gytkjær forventer at slå lillebror i Europa

Brødrene Christian og Frederik Gytkjær kan komme til at tørne sammen, når Lech Poznan møder Haugesund.

storybild

Poznan. To danske brødre kan torsdag aften stå overfor hinanden i kvalifikationen til Europa League, når den norske fodboldklub Haugesund tager imod Lech Poznan fra Polen.

Christian Gytkjær kan måske få sin debut for de polske gæster mod Haugesund med lillebroren Frederik Gytkjær.

De to klubber mødes over to dueller, og forventningen i Polen er, at Lech Poznan går videre.

- Poznan er jo en kæmpestor klub i Polen, så det forventes, at man skal ud i Europa.

- Det vil være en skuffelse, hvis vi ikke kommer videre, siger Christian Gytkjær til NTB.

- Det er klart, at Haugesund har et godt udgangspunkt, fordi man er i gang med sæsonen. Mange hold i Europa - os selv inklusive - er ved at forberede os.

- Jeg er spændt på, hvor vi står, men der er ingen tvivl om, at vi går efter at avancere, fortæller angriberen.

27-årige Christian Gytkjær har en fortid i Haugesund og blev i sidste sæson topscorer for Rosenborg i den norske Eliteserie. Herefter gik turen videre til 1860 München i Tyskland før sommerskiftet til Lech Poznan.

I vinter skiftede den tre år yngre lillebror Frederik Gytkjær fra Lyngby til Haugesund, der midtvejs i den igangværende sæson er nummer otte i den bedste norske fodboldrække.

- Det bliver selvfølgelig en speciel kamp, fordi min bror Frederik spiller for Haugesund, siger Christian Gytkjær.

- Vi er i kontrakt hver dag, så vi har allerede snakket om kampen. Det bliver spændende, siger han.

Storebror Gytkjær har blot været i Lech Poznan i ti dage og ved endnu ikke, om han bliver udtaget til truppen til den første Europa League-kamp mod Haugesund.

/ritzau/NTB

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Modeekspert sætter ord på prins...
bt.dk
Mor rystet over børnehave: Tanken om,...
bt.dk
Skatteministeren afslører: Så dyrt...
bt.dk
OB er tæt på afklaring: Det bliver en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx