Af Ritzau - 12/03-17 08:01

Bjorkstrand scorer for tredje gang på en uge i NHLBjorkstrand scorer for tredje gang på en uge i NHL

Columbus Blue Jackets faldt sammen mod Buffalo Sabres efter Oliver Bjorkstrands 3-0-scoring.

storybild

Oliver Bjorkstrand (til venstre) bragte Columbus Blue Jackets foran med 3-0, men holdet tabte alligevel udekampen mod Buffalo Sabres. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Bruce Bennett)

Den danske ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand scorede natten til søndag for tredje gang på en uge i NHL.

Selv om Bjorkstrand bragte sit hold, Columbus Blue Jackets, i front med 3-0, så endte det alligevel med et overraskende nederlag på 3-5 på udebane til Buffalo Sabres.

Den 21-årige dansker scorede to minutter før udgangen af første periode, da han fik lagt pucken ind under værternes målmand.

Bjorkstrand har gjort det fremragende, efter at han for få uger siden blev hevet tilbage i Columbus-truppen efter en periode hos samarbejdsklubben Cleveland Monsters i AHL.

I alt er det blevet til fem scoringer og fire assister for Bjorkstrand i 17 NHL-kampe i denne sæson.

Straks fra anden periodes start begyndte Columbus' nedsmeltning, da Buffalo-spilleren Jake McCabe efter 18 sekunder fik reduceret til 1-3.

Stillingen var 3-3 efter anden periode, inden Buffalo fuldendte sit comeback med to scoringer i kampens slutfase.

Toronto Maple Leafs med den danske målmand Frederik Andersen vandt 3-2 ude over Carolina Hurricanes efter en afgørelse i overtid.

Washington Capitals med Lars Eller på holdet tabte 2-4, da holdet besøgte Los Angeles Kings. Philip Larsen og Vancouver Canucks tabte på egen is 0-3 til Pittsburgh Penguins.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx