10/10-17 18:58

Skuffet canadier: Wozniacki gav mig aldrig en chanceSkuffet canadier: Wozniacki gav mig aldrig en chance

Eugenie Bouchard har været på en lang deroute siden gennembruddet i 2014. Tirsdag fik hun store danske klø.

storybild

Eugenie Bouchard vandt kun to partier i kampen mod Caroline Wozniacki. Scanpix/Clive Brunskill

Hongkong. Den canadiske tenniskvinde Eugenie Bouchard blev spået en stor karriere i den absolutte top, da hun i 2014 brød igennem med semifinaler i Australian Open og French Open samt en finaleplads i Wimbledon.

Hun avancerede til verdensranglistens femteplads det efterår, men siden har karrieren mest været en lang række af skuffelser for den nuværende nummer 78.

Det blev senest understreget tirsdag, da hun tabte med 1-6, 1-6 til Caroline Wozniacki i første runde af WTA-turneringen i Hongkong.

- Hun gav mig aldrig en chance, siger Eugenie Bouchard ifølge AFP efter den ensidige forestilling.

Hun udtrykte også skuffelse over måden, som hendes karriere har udviklet sig på.

- Jeg har ikke lyst til at kigge tilbage på de seneste år. Jeg må bare kigge fremad og prøve at blive bedre, end jeg er lige nu, lyder det fra den 23-årige canadier.

Wozniacki leverede en koncentreret indsats og vandt kampen på lidt under en time.

- Det var en god start. Jeg følte, at jeg spillede ret godt, og jeg forsøgte at forblive aggressiv og holde presset på hende. Det virkede, siger Caroline Wozniacki.

Den danske nummer seks i verden skal i anden runde møde australieren Lizette Cabrera, der er nummer 155 i verden.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx