02/05-18 20:14

Lemvigs håndboldherrer rykker op efter dramaLemvigs håndboldherrer rykker op efter drama

Efter en helt jævnbyrdig kamp trak Lemvig-Thyborøn fra i slutfasen og slog Randers i oprykningsdrama.

storybild

Lemvigs håndboldherrer rykkede op i 888 Ligaen onsdag aften. Free/Colourbox

Lemvig. Lemvig-Thyborøn Håndbold spiller i Danmarks bedste håndboldrække for herrer i næste sæson.

Onsdag aften vandt holdet den afgørende oprykningskamp mod Randers HH med 24-21 i en tætpakket hal i Lemvig.

Kampen fandt først sin afgørelse til sidst, da hjemmeholdet gik fra 20-20 til 24-20.

Holdene havde vundet en kamp hver mod hinanden, og derfor skulle der spilles en tredje kamp om oprykningspladsen.

Egentlig ville vinderen af kampen kun kvalificere sig til en playoffkamp mod det dårligste hold i 888 Ligaens nedrykningsspil, men på grund af HC Midtjyllands konkurs udløste Lemvig-sejren direkte oprykning.

- Det er det fedeste overhovedet. Det bliver man aldrig for gammel til, siger Lemvigs Torben Sørensen til TV2 Sport.

Lemvig var uden topscorer Søren Nørgaard, da fløjspillerens kone var ved at føde. Foran målet kunne Lemvig godt have brugt hans træfsikkerhed i begyndelsen af kampen.

Her virkede hjemmeholdet - ligesom udeholdet - ramt af nerver i afslutningsøjeblikkene. Derfor fik de to holds målmænd en god start på den intense kamp.

På måltavlen fulgtes de to hold ad frem til 9-9, før Randers med tre scoringer i træk skabte et lille hul. Ved pausen førte kronjyderne 12-10.

Fem minutter inde i anden halvleg var holdene atter lige, da Jonas Gade med sin sjette scoring gjorde det til 14-14.

Ingen af holdene så ud til at etablere et ordentligt forspring, men da Lemvig med tre minutter tilbage af kampen kom foran med 22-20, så det lyst ud for det rødklædte hjemmehold.

Siden gjorde Andreas Damgaard det til 23-20, og så var kampen afgjort inden de sidste 100 sekunder.

Lemvig og Randers sluttede side om side på anden- og tredjepladsen i 1. division, da begge opnåede 37 point. Suveræne TMS Ringsted vandt rækken og var allerede i marts sikker på oprykning.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forening raser mod 'Luksusfælden':...
bt.dk
Her er det nye portræt af kronprins...
bt.dk
For snurrende kameraer: Deltager i TV...
bt.dk
Lang kø: Flere biler impliceret i uheld
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx