Af Ritzau - 18/01-17 20:39

Gudmundsson om Bahrain-rod: Vi præsterede ikke godt nokGudmundsson om Bahrain-rod: Vi præsterede ikke godt nok

Forsvarsspillet blev trukket ned i tempo, og kontraspillet manglede mod Bahrain, siger landstræneren.

storybild

Gudmundur Gudmundsson appellerede allerede tidligt i kampen for passivt spil, når Bahrain angreb, men han fik ikke medhold af dommerne. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

En dansk præstation under middel og et modstanderhold, der fik lov at spille meget lange angreb, var årsagerne til, at håndboldlandsholdet måtte slide hårdt for 30-26-sejren over Bahrain ed VM onsdag aften.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson havde på forhånd - som vanligt - advaret om modstandernes styrke, og det kommer derfor ikke som det store chok, at kampen blev tæt.

- Vi præsterede bare ikke godt nok. Vi var ikke bedre, og så havner man i sådan en situation. Det må man acceptere.

- Jeg havde snakket med drengene i to dage om, at det ville blive en meget svær kamp, så jeg er slet ikke overrasket, siger Gudmundur Gudmundsson.

Allerede i kampens første minutter appellerede han uden held til dommerne om at skride ind over for de lange angreb.

Men det slovenske dommerpar ruttede ikke med kendelserne for passivt spil, og efterhånden blev det danske forsvar trukket et gear ned.

- Vi havde nogle problemer forsvarsmæssigt, fordi Bahrain fik lov at spille i meget lang tid, og så er det svært at holde tempoet oppe, konstaterer Gudmundsson, der heller ikke var helt tilfreds med offensiven.

- Vi fik ikke rigtig kørt vores kontraer. Vi førte med fire mål ved pausen, og vi var godt på vej i anden halvleg, men så skete der nogle uheldige ting.

- Mikkel Hansen fik rødt kort og Lasse Andersson blev skadet, og det bragte os i en meget svær situation. Til gengæld løste vi den situation virkelig godt. Det var stærkt af spillerne, siger Gudmundur Gudmundsson.

Han har ingen kommentarer til det røde kort, Mikkel Hansen blev præsteret for ti minutter inde i anden halvleg.

Hansen var i nærkamp med et par modstandere, og dommerparret mente, at han skubbede en Bahrain-spiller væk, efter at spillet var stoppet.

- Jeg kunne ikke se, om den udvisning var i orden. Jeg vil ikke kritisere Mikkel for det, siger Gudmundsson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx