Af - 10/02-14 10:05; Opdateret: 10/02-14 10:26

Viborg ansætter Auri med pointgennemsnit på 0,88Viborg ansætter Auri med pointgennemsnit på 0,88

Auri Skarbalius er ansat som ny cheftræner i Viborg FF, selvom han i sine 99 superligakampe som træner her hentet under ét point per kamp.

storybild

Auri Skarbalius overtager cheftrænerjobbet i Viborg FF. (Billede: Polfoto/JENS DRESLING)

Efter knap et år uden for spillet er Auri Skarbalius tilbage på trænerbænken. Viborg FF har stået uden cheftræner, siden Ove Christensen sagde op den sidste dag i januar på grund af knæproblemer.

Litaueren, der reddede Brøndby fra nedrykning i sidste kamp i sidste sæson, er åbenbart udset som manden, der skal redde Viborg fra nedrykning.

Kontrakten løber til udgangen af 2015.

Auri leder stadig efter nyt job
Auri leder stadig efter nyt job

Klubben har to point ned til Esbjerg fB under stregen.

- Efter min pause fra topfodbold har det været vigtigt for mig at komme til et sted, hvor organisationen fungerer, og hvor det sportslige setup er i en god udvikling, siger Auri Skarbalius i en pressemeddelse.

- I Viborg bliver der arbejdet struktureret og seriøst med tingene, og det store arbejde Ove har udført i klubben gør, at det er en fornøjelse at tage over. Jeg glæder mig rigtig meget, og jeg synes, det er en spændende udfordring, siger han.

Goddag og farvel: Auri har nyt trænerjob på hånden
Goddag og farvel: Auri har nyt trænerjob på hånden

Klubdirektør Morten Jensen har åbenbart ikke ladet sig afskræmme af Skarbalius' superligastatistik. I 99 kampe har han blot vundet 20, spillet 27 uafgjort og tabt 52.

Det giver et pointgennemsnit på 0,88.

- Med Auri Skarbalius i trænerstolen får vi en cheftræner, som er kendetegnet ved en hårdtarbejdende profil. Han har en god, struktureret tilgang til jobbet og tilmed en god personlighed. Han har leveret rigtig flot i HB Køge, hvor han sikrede oprykning til Superligaen med minimale ressourcer i klubben. Dertil har han præsteret godt i en svær tid i Brøndby. Han har bevist, at han kan klare presset, og han har signaleret, at han er klar til at sætte hånden på kogepladen for Viborg FF med de udfordringer, der venter os, siger Morten Jensen i pressemeddelsen.

Så er Auri træner igen - i Sjællandsserien
Så er Auri træner igen - i Sjællandsserien

Auri Skarbalius har stået i spidsen for HB Køge og Brøndby IF i Superligaen.

Han har dog ikke gået helt uden trænerjob siden fyringen i Brøndby i sommer. Han har således trænet Haslev FC i Sjællandsserien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx