Af Ritzau - 13/03-17 15:25

Amerikansk antidopingchef leverer hård kritik af WadaAmerikansk antidopingchef leverer hård kritik af Wada

Travis Tygart mener, at Det Internationale Antidoping Agentur ikke kan betegnes som uafhængigt.

storybild

Travis Tygart er ikke imponeret af Wada. (Billede: Scanpix/Alex Wong)

Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) kan ikke ses som et uafhængigt kontrolapparat i bekæmpelsen af doping i sport.

Det mener Travis Tygart, der er chef for USA's Antidoping Agentur (Usada).

- Det er det (Wada, red.) helt klart ikke, siger han.

Amerikaneren mener, at Wada mangler muligheder for at handle, og at det er problematisk, at specialforbund inden for idræt er repræsenteret i Wada.

- Det er som ræven, der bevogter hønsehuset, siger Travis Tygart til Reuters.

Amerikaneren mener, at Wada skal have mulighed for at udelukke lande, der nægter at samarbejde.

Sidste år blev Ruslands atletikhold udelukket fra at deltage ved OL i Rio, efter at omfattende og systematisk dopingbrug blev kortlagt hos russerne.

Wada opfordrede ved den lejlighed Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til helt at udelukke Rusland fra legene i Brasilien, men uden held.

- Vi bliver nødt til at gøre klart, hvad Wadas rolle er.

- Det er at lovgive på globalt plan, og så må vi se på, hvad det koster at gøre det på den måde, siger Travis Tygart.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx