Af Ritzau - 03/06-17 21:45

Glad Hansen efter CL-sejr: Vi mødte et rigtig godt holdGlad Hansen efter CL-sejr: Vi mødte et rigtig godt hold

Paris Saint-Germain blev presset til det yderste af Veszprem i Champions League-semifinalen.

storybild

Veszprem tog godt fat i Paris-stjernerne, og Mikkel Hansen kom som ventet på hårdt arbejde i Lanxess Arena i Köln. (Billede: Scanpix/Ina Fassbender)

Med Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard på holdet har Paris Saint-Germain for første gang i klubbens historie kvalificeret sig til finalen i Champions League.

Det stjernebesatte franske mandskab kom som ventet til at kæmpe hårdt for 27-26-sejren over det benhårde ungarske hold Veszprem, der to år i træk er nået frem til slutkampen i turneringen.

- Der er vel en grund til, de har været i finalen de sidste to år. Det er et rigtig godt hold, vi spillede mod, siger Mikkel Hansen til TV2.

- Ligesom vi har stor tro på os selv, så har de også stor tro på sig selv. Den indstilling må vi rose dem for, men jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at vi trak det længste strå i dag, lyder det fra den danske skytte.

Han nettede syv gange i semifinalen og delte topscorerværdigheden med holdkammeraten Uwe Gensheimer.

Hansen brændte dog også et straffekast i slutfasen, og det blev spændende helt indtil de sidste sekunder, hvor Veszprem mistede bolden i kampens sidste angreb.

- Det var en tæt kamp. Vi havde vores chancer for at slå et lille hul med tre-fire stykker, men vi lavede lidt fejl, siger Mikkel Hansen.

Paris Saint-Germain møder Vardar fra Makedonien i søndagens guldkamp om den europæiske håndboldtrone.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx