28/04-18 10:03

Patrick Nielsen i topform sætter karrieren på spilPatrick Nielsen i topform sætter karrieren på spil

Patrick Nielsen har øget træningsindsatsen og føler sig bedre end nogensinde før potentiel skæbnekamp lørdag.

storybild

Offenburg. Den danske bokser Patrick Nielsen bokser muligvis sin sidste professionelle kamp lørdag aften, når han møder den tidligere verdensmester Arthur Abraham i tyske Offenburg.

Taber danskeren, indstiller han karrieren, bebuder han.

Men det er også det eneste, han vil sige om et muligt nederlag. For han regner med at vinde lørdagens kamp, for han har været igennem et hårdere træningsforløb end nogensinde tidligere.

- Jeg har haft en sindssygt god optakt til den her kamp. Det har bare spillet for mig. Jeg har haft fem forskellige sparringspartnere og kørt over 120 omgange med dem.

- Jeg har også haft nogle sparringsdage, hvor jeg har kørt 15 omgange med to af dem, og det har virkelig bare kørt for mig.

- Selv om jeg har været presset, så har jeg bare formået at hive mig op af et hul og fortsætte, siger Patrick Nielsen.

Han fortæller, at han er blevet mindre social. Tidligere var han lidt for sent ude, men i optakten til skæbnekampen har han dedikeret sig fuldt ud til boksningen.

Konsultationer hos en sportspsykolog, øget fysisk træning og en ændret kostplan har gjort ham stærkere.

- Lige nu kan jeg løfte mere, jeg kan se og mærke, at jeg slår hårdere, jeg er blevet bedre til at bevæge mig og til at lure min træningspartner. Jeg er blevet en bedre og klogere bokser af at dedikere mig 100 procent, siger Patrick Nielsen.

Derfor kan det virke underligt, at han på vej mod sit livs form sætter karrieren på spil allerede som 27-årig.

- Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, som synes, at det er dumt, at jeg ikke har taget det lige så seriøst før. Men det ændrer ikke på, at jeg stopper, hvis jeg taber på lørdag.

- Jeg vil være en af de bedste i verden, og kan jeg ikke være det, så er det ikke længere det værd, siger bokseren.

Det bliver et langt sejt træk for Patrick Nielsen at forlænge karrieren. Arthur Abraham er nemlig ikke typen, man slår i gulvet, påpeger danskeren. Kun én gang har Abraham tabt en boksekamp på knockout.

- Han er en solid type, og han slår hårdt, men man skal ikke gøre ham stærkere, end han er. Han er en sten, der bare går fremad og laver nogle sving. Han laver fire bestemte slag, som vi har trænet meget på, og som jeg skal være meget obs på.

- Jeg kan ikke fortælle hele min plan, men jeg kan fortælle, at vi ikke går efter at få slået ham ud, men vi går efter at køre ham over i 12 omgange. Han er typen, der bliver mør

- Han skal bare køres på hele tiden, og der skal slås på ham hele tiden, så han ikke får bygget sine slag op, siger Patrick Nielsen.

I stedet for de sidste omgange på vej mod boksepensionen skal lørdagens kamp være starten på en ny dansk bokseepoke.

- Mikkel Kessler havde min alder, da han begyndte at præstere allerbedst, så hvorfor skulle det ikke lykkes for mig nu? Vinder jeg på lørdag, skal jeg have en VM-kamp, siger Patrick Nielsen.

Kampen i Offenburg forventes at gå i gang efter klokken 23.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

LTF-medlem udvises af Danmark
bt.dk
Multiresistente bakterier spreder sig...
bt.dk
Bombe i Superligaen: Stjæler...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx