Af Ritzau - 14/04-17 21:43

Esbjerg styrer mod nyt DM-guld efter sejr i GentofteEsbjerg styrer mod nyt DM-guld efter sejr i Gentofte

Esbjerg vandt ude over Gentofte på et lynmål og fører nu ishockeys DM-finaleserie med 3-1.

storybild

Kodie Curan sendte Esbjerg mod sejren med målet i første minut. (Billede: Scanpix/Jan Korsgaard)

Esbjerg er bare én sejr fra at vinde DM-guld i ishockey for andet år i træk.

Fredag aften vandt vestjyderne med 2-0 i Gentofte og bragte sig derved foran 3-1 i finaleserien, der spilles bedst af syv kampe.

Det giver med andre ord Esbjerg tre matchbolde for at hjemføre titlen for anden sæson i streg og syvende gang i alt.

Allerede efter 39 sekunder kom Esbjerg foran, da Kodie Curran tog sagen i egen stav.

Et flot sololøb bragte ham alene igennem, og fra klos hold udplacerede han Gentofte-keeper Teemu Seppänen til føring på 1-0.

Derfra var det sjællandske hold presset i offensiven, og det kunne læses på skudstatistikken, som Gentofte dominerede.

Nogle af forsøgene burde have resulteret i udligning. Ikke mindst da Joonas Riekkinen kort inde i tredje periode ramte stolpen i helt fri position.

Offensiven gav dog også bagslag i form af blottelser bagude, og på den korto kunne Esbjerg have øget føringen.

I slutfasen skiftede Gentofte sin målmand ud i jagten på udligningen. Men i stedet opsnappede Esbjerg pucken og gik i modangreb, så Jordan Knackstedt kunne score i et tomt mål til 2-0 med præcis et minut tilbage.

Det var afgørelsen, og Gentofte-spillerne gav frustrationerne frit løb i de sidste sekunder af hjemmekampen.

Det kan meget vel blive sæsonens sidste for Gentofte på egen is. Esbjerg kan nemlig på søndag sikre sig DM-titlen i egen hule, når den femte kamp i finaleserien spilles.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx