Af Ritzau - 17/12-16 17:15

Fløj efter fuld spilletid: Jeg glæder mig til sidste kampFløj efter fuld spilletid: Jeg glæder mig til sidste kamp

Trine Østergaard har spillet næsten fuld tid under EM i håndbold, men har stadig kræfter til at hente bronze.

storybild

Kun ti minutter af de i alt syv timers spilletid til EM i kvindehåndbold har fløjspilleren Trine Østergaard fået hvil på bænken. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Trætheden er begyndt at melde sig hos flere af de danske håndboldkvinder, der søndag tager hul på deres ottende kamp ved EM i Sverige.

Den markspiller, der har fået mest spilletid, er højrefløjen Trine Østergaard. I kun ti minutter af i alt syv timers spilletid har hun fået et hvil på bænken.

Og hun kan godt mærke, at de mange minutter på banen har sat sine spor.

- Jeg har det egentlig fint og er også vant til at spille rigtig meget, så kroppen har det okay, men nu glæder jeg mig også til, at det bliver den sidste kamp, siger hun.

Trine Østergaard blev udtaget som Danmarks eneste højre fløj, og derfor har hun fra turneringens begyndelse haft en stor rolle på det danske hold.

De eneste tidspunkter, den hurtige fløj har fået et hvil på bænken, har været, når det danske hold har spillet i undertal, og hun har byttet med målvogteren, når der skulle forsvares.

Ellers har Trine Østergaard spillet samtlige minutter og har gjort det godt i det danske angreb med en scoringsprocent på 65 i de syv kampe, Danmark har spillet indtil nu.

- Jeg var forberedt fra starten af på, at jeg skulle trække et stort læs, og jeg har været rigtig glad for det store ansvar.

- Jeg synes, det ligger rigtig fint til mig at skulle spille fuld tid og få den tillid fra trænerne, så det har jeg været rigtig stolt af og glad for.

- Jeg føler også, at jeg til dels har kunnet udfylde den rolle, siger hun.

Trine Østergaard og resten af det danske hold løber på banen til deres sidste kamp ved dette års EM søndag kl. 15.30. Her møder de Frankrig i kampen om bronzemedaljerne.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Fire bandefolk dømt - afpressede...
bt.dk
Bente frygter raserende storbrand kan...
bt.dk
Superligaklub åbner for comeback:...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx