14/12-17 19:00; Opdateret: 14/12-17 19:55

Talent svømmer sig til EM-medalje: Det er surrealistiskTalent svømmer sig til EM-medalje: Det er surrealistisk

Emilie Beckmann sørgede for Danmarks første medalje ved EM, da hun vandt sølv i 50 meter butterfly.

storybild

Emilie Beckmann var næsthurtigst i 50 meter butterfly. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

København. Emilie Beckmann er blevet den store danske succeshistorie på andendagen af EM i svømning i København

Under stor jubel fra publikum i Royal Arena slog det 20-årige talent håndfladen i bassinkanten som nummer to i 50 meter butterfly og sikrede sig dermed en sølvmedalje.

Det er Danmarks første medalje ved mesterskaberne.

- Det var noget helt særligt. Det var en barnedrøm, der gik i opfyldelse. Jeg er totalt lykkelig, og jeg forstår faktisk ikke, hvorfor jeg ikke græder nu, siger hun med blanke øjne.

- Det er så surrealistisk, siger hun.

Ranomi Kromowidjojo fra Holland vandt i tiden 24,78 sekunder, hvilket var 38 hundreddele hurtigere end Emilie Beckmann.

Med sølvmedaljen kulminerede en stor dag for svømmeren fra Tune.

Allerede i formiddagens indledende heat imponerede hun ved at sætte næsthurtigste tid, og situationen gentog sig i semifinalen. Også her var det kun Kromowidjojo, der kunne distancere danskeren.

- Efter vendingen kunne jeg ikke se Ranomi, og så tænkte jeg, at jeg bare skulle efter hende med det samme, siger hun.

- Ja, så slår jeg ind og hører brølet og kan regne ud, at det nok er gået meget godt, siger Emilie Beckmann.

Kort efter finalen var hun i vandet igen som del af den danske mixedkvartet i 4 x 50 meter medley.

Trods en udmærket præstation måtte hun sammen med Magnus Jákupsson, Tobias Bjerg og Pernille Blume nøjes med en femteplads i tiden 1 minut og 38,03 sekunder, hvilket er dansk rekord.

Holland vandt finalen foran Hviderusland og Frankrig.

Emilie Beckmann havde med egne ord pumpet sig op på "adrenalin og koffein" for at nå både holdkap og sit individuelle løb.

Men hun indrømmer også, at holdkappen ikke var hendes bedste præstation efter at have været i bassinet fem gange på en dag.

Sølvmedaljen skal Emilie Beckmann fejre med "en god nats søvn", fortæller hun, da hun skal svømme holdkap igen fredag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter massiv kritik i pokalkamp: Nu...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
Axelsen vinder igen: Nu skal han møde...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx