Af Daniel Martinsen - 19/09-13 10:04

Droppet ... og hyret igen: Træner er tilbage (foreløbig)Droppet ... og hyret igen: Træner er tilbage (foreløbig)

Den er usikker Indtil videre står Jan Paulsen i spidsen for Mors/Thys håndboldherrer i lørdagens kamp, siger han.

storybild

Jan Paulsen havde stor succes i Mors/Thy seneste sæson. (Billede: Polfoto/AP)

Succestræner Jan Paulsen er tilbage hos håndboldherrerne fra Mors/Thy, som han overraskende guidede til DM-semifinalerne sidste sæson, inden parterne gik hver til sit.

Jan Paulsen er en midlertidig løsning efter fyringen af Anders Thomsen i tirsdags, og selvom klubben har meddelt, at succestræneren er førsteprioritet som permanent træner, så er hovedpersonen selv usikker på, om han vil.

- Jeg er glad for, at klubben har valgt at sige, at jeg er førsteprioritet, fordi den kan se, at vi har skabt gode resultater sammen. Det er et kæmpe skulderklap, og det er fint. Men om det ender med en permanent løsning, det vil vise sig.

- Det handler om to ting. En ting er, om det liv jeg har lige nu, kan forenes med det at være træner igen med så kort varsel.

- Og to, så skal jeg også mærke efter, om jeg skal være i klubben. Jeg har været der før, og det med at komme tilbage igen, er det det rigtige eller ej? Det skal jeg mærke efter, siger Jan Paulsen.

Foreløbig står han i spidsen for Mors/Thy i lørdagens hjemmekamp mod Ribe-Esbjerg. Det er en kamp, der skal vindes efter lutter nederlag i Herre Håndbold Ligaens tre første runder.

- Klubben var presset og efter at have mærket efter, sagde jeg, at jeg gerne ville hjælpe.

- Jeg har haft betænkeligheder, og det er mest på grund af det liv, jeg nu har. Nu har jeg et stykke tid ikke haft med trænergerningen at gøre, jeg har haft gang i andre ting.

- Nu har vi en aftale frem til kampen på lørdag, så jeg har nogle dage til at finde ud af hvordan og hvorledes, siger Jan Paulsen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespiller delte billede efter...
bt.dk
Lyntransfer: Eftertragtet...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
'Ja, jeg onanerer. Det gør din...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx