Af - 15/12-16 10:12

Ekspert: Schmeichel-comeback kan løfte LeicesterEkspert: Schmeichel-comeback kan løfte Leicester

Kasper Schmeichel er på vej tilbage fra en skade, og det kan give et boost til det vaklende mesterhold Leicester, mener ekspert.

storybild

Kasper Schmeichel (Billede: Ólafur Steinar Gestsson)

Leicester har i denne sæson slet ikke formået at følge op på det sensationelle mesterskab og befinder sig i den tunge ende af tabellen på 14. pladsen.

I de seneste seks ligakampe har holdet lidt fire nederlag, mens Kasper Schmeichel har været skadet – men nu er danskeren på vej tilbage.

Leicester-manager forventer Schmeichel-comeback lørdag
Leicester-manager forventer Schmeichel-comeback lørdag

Ifølge Leicester-manager Claudio Ranieri bør Schmeichel være klar til lørdagens kamp mod Stoke, og det betyder meget, at han vender tilbage, mener 6’erens fodboldekspert Mikkel Bischoff.

- For nogle sæsonen siden, da Leicester lå til nedrykning, var Kasper ude i lang tid med en skade, og da han kom tilbage, var han med at løfte holdet og give det ny energi. Jeg kan godt forestille mig, at de genfinder lidt af gnisten fra sidste sæson med ham, siger han.

Mens Schmeichel har siddet ude, er han blevet afløst af tyske Ron-Robert Zieler, men tyskeren har slet ikke formået at løfte opgaven, vurderer Bischoff.

- Kasper er alt det, som Zieler ikke er. Han (Zieler, red.) har været meget tøvende, og forsvaret stoler ikke på ham. Der er et helt andet samarbejde mellem Schmeichel og de to centrale forsvarere, som i sidste sæson nærmest var en defensiv bastion. Zieler kommer ikke ud i feltet på samme måde, og han har ikke reddet så meget, som han burde.

Kasper Schmeichel gør snart comeback
Kasper Schmeichel gør snart comeback

Efter de første 16 runder er Leicester kun fire point fra stregen, men selv om Bischoff ikke vil udelukke en nedrykning, tror han, at de klarer den.

- I sidste sæson var Leicester i mange kampe ikke det bedste fodboldhold, men de vandt, fordi de havde ild i øjnene. Det har de manglet lidt i denne sæson. De kaster sig ikke bare ind i bolden for enhver pris. Og så har de bare ikke et særligt godt hold, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, de klarer sig fri, men det vil være efter en sæson i middelmådighed, som svarer til deres niveau.

KLIK HER FOR AT FÅ DE BEDSTE FODBOLDNYHEDER FRA METROXPRESS

Dansk Leicester-talent går i Schmeichels fodspor
Dansk Leicester-talent går i Schmeichels fodspor

Disse landsholdsspillere vil du helst ud med
Disse landsholdsspillere vil du helst ud med

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx