Af Ritzau - 29/01-17 20:32

Enrique kræver mållinjeteknologi efter pointtabEnrique kræver mållinjeteknologi efter pointtab

Bolden var klart over stregen, men FC Barcelona fik ikke godkendt scoringen under 1-1-kampen mod Real Betis.

storybild

FC Barcelona-træner Luis Enrique var bitter, over at dommeren overså en klar scoring af catalonierne. (Billede: Scanpix/Cristina Quicler)

FC Barcelona-angriberen Luis Suárez reddede i slutminutterne et point ude mod Real Betis, da han scorede til slutresultatet 1-1 i søndagens kamp i Primera Division.

Men Barcelona følte sig alligevel snydt, da catalonierne havde bolden over målstregen i en enkelt situation kort efter Betis' 1-0-mål.

Det var faktisk Betis-backen Riza Durmisi, der rettede et indlæg af, og bolden krydsede mållinjen, inden den blev sparket væk.

Barcelona-træner Luis Enrique har set sekvensen efterfølgende, og han kræver nu teknologisk hjælp under fodboldkampene, som man ser det i den engelske Premier League og italienske Serie A.

- Jeg har set et foto. Det er den samme debat som altid. Dommerne har brug for hjælp, siger Enrique ifølge AFP.

Spanieren insisterer på, at de teknologiske muligheder skal udnyttes bedre, så sådanne fejl kan undgås i fremtiden.

- Vi er nødt til at hjælpe dommerne. Teknologien kan hjælpe dem. Jeg siger det på baggrund af alle situationer, ikke bare dem som går min vej, men også dem som går imod mig, siger Enrique til tv-stationen Bein Sports.

Han var generelt utilfreds med spillet, men glædede sig trods alt over det ene point.

- Vi var langt fra vores bedste, og der er mange faktorer, som spiller ind. Følelsen, jeg sidder tilbage med, er, at vi vandt et point, siger Enrique.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx