14/09-17 10:31

Danmark tager solidt hop frem på Fifa-ranglisteDanmark tager solidt hop frem på Fifa-rangliste

De seneste gode resultater for det danske fodboldlandshold har sendt Danmark op som nummer 26 i verden.

storybild

København. Den seneste opblomstring for det danske fodboldlandshold kan tydeligt aflæses på den opdaterede verdensrangliste, som Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) torsdag har sendt ud.

Åge Hareides tropper har taget et stort spring frem på ranglisten, hvor Danmark er hoppet fra en plads som nummer 46 og frem som nummer 26.

Forbedringen på 20 placeringer er den næstbedste af alle holdene i top-50. Kun Bolivias hop på 22 pladser frem som nummer 46 overgår Danmark.

De danske fodboldherrer har imponeret i VM-kvalifikationen senest med sejre på henholdsvis 4-0 og 4-1 over Polen og Armenien.

De tyske verdensmestre har overtaget førstepladsen på verdensranglisten fra Brasilien, som er røget ned som toer.

På de næste pladser følger Portugals europamestre, Argentina og Belgien.

Island er fortsat Nordens bedste landshold på en 22.-plads, men landet pustes i nakken af Sverige, der er nummer 23.

Trods krisen for det norske landshold er holdet hoppet 12 pladser frem. Det rækker dog stadig kun til en placering som nummer 73.

Førerholdet i Danmarks VM-kvalifikationspulje, Polen, er røget en enkelt placering tilbage og er nu nummer seks.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx