25/09-17 07:53; Opdateret: 25/09-17 17:00

Basketstjerne er på vej til at forlade Chicago BullsBasketstjerne er på vej til at forlade Chicago Bulls

Ifølge amerikanske medier er Dwyane Wade og NBA-klubben Chicago Bulls blevet enige om at stoppe samarbejdet.

storybild

Chicago Bulls-stjernen Dwyane Wade (til venstre) er på vej væk fra klubben. Scanpix/Jeremy Brevard

Chicago. Basketballstjernen Dwyane Wade har tænkt sig at forlade Chicago Bulls efter blot en sæson i NBA-klubben, skriver flere amerikanske medier.

Ifølge den amerikanske tv-station ESPN er 35-årige Dwyane Wade nået til enighed med Chicago Bulls om at afbryde samarbejdet.

Når amerikaneren er fri på markedet, så kan han forhandle og lytte til tilbud fra andre klubber i NBA.

Klubber som Cleveland Cavaliers, Oklahoma City Thunder, San Antonio Spurs og Wades tidligere klub Miami Heat er nævnt som mulige destinationer.

I de seneste sæsoner har Dwyane Wade, som blev estimeret til at tjene 23,8 millioner dollar (148 millioner kroner) i 2017-2018, været ramt af en række skader.

Dwyane Wade scorede i gennemsnit 18,3 point og lavede 3,8 assister i 60 kampe for Chicago Bulls i sidste sæson.

Det er det laveste pointantal i gennemsnit, Dwyane Wade har præsteret siden sin rookie-sæson i 2003.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx