06/04-18 15:06

Magnussen slutter som nier i første Bahrain-træningMagnussen slutter som nier i første Bahrain-træning

Kevin Magnussen satte niendehurtigste tid i første træning i Bahrain, hvor hans teamkammerat blev sekser.

storybild

Kevin Magnussen kunne ikke matche sin teamkammerat ved fredagens første træning i Bahrain. Scanpix/Jose Jordan

Sakhir. Haas-holdet fortsætter med at køre stærkt i indledningen på den nye Formel 1-sæson.

Begge biler havde høj fart i sæsonpremieren i Melbourne, inden de udgik af selve grandprixet, og fredag fortsatte Haas-kørerne de gode tegn ved den første træning i Bahrain.

Danske Kevin Magnussen satte den niendehurtigste tid med 1 minut og 32,971 sekunder.

Endnu hurtigere var teamkammerat Romain Grosjean fra Frankrig, der med tiden 1 minut og 32,516 blev nummer seks.

Mens Magnussen gennemførte 19 omgange, havde Grosjean 23 omgange i sig.

Hurtigst af alle var australieren Daniel Ricciardo, der i sin Red Bull-racer satte tiden 1 minut 31,060 sekunder.

Mercedes-finnen Valtteri Bottas var 0,3 sekunder langsommere på andenpladsen.

Senere fredag køres der endnu en træning i Bahrain.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet med nye oplysninger i...
bt.dk
'Paradise'-par havde sex på tv: Sådan...
bt.dk
FOA-formand slår fast midt i...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx