15/02-18 12:17

IOC har problemer med at lokke byer til at huse vinter-OLIOC har problemer med at lokke byer til at huse vinter-OL

Den Internationale Olympiske Komité vil finde en ny måde at lokke værtsbyer på.

storybild

Sydkoreanske Pyeongchang er vært for vinter-OL i år, men IOC får sværere og sværere ved at tiltrække værtsbyer. Reuters/Eric Gaillard

Pyeongchang. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) får sværere og sværere ved at finde byer, der vil huse vinter-OL.

I 2018 foregår vinterlegene i sydkoreanske Pyeongchang, og i 2022 går turen til et andet asiatisk land, når atleterne skal rejse til Kina for at deltage i legene i Beijing.

Men i jagten på at finde en værtsby til vinter-OL i 2022 oplevede IOC, hvor svært det er at lokke byer til at afholde den store begivenhed.

Seks europæiske byer trak sig, og pludselig var Almaty i Kasakhstan og Beijing i Kina de eneste muligheder.

Det var stigende omkostninger, politisk usikkerhed eller manglende politisk opbakning, der fik europæerne til at trække sig fra ræset.

Det har fået alarmklokkerne til at ringe i IOC.

- Processen for 2022 viste helt klart de problemer, vi står over for i forhold til at tiltrække byer, specielt til vinterlegene, siger IOC-medlem og tidligere vicepræsident John Coates.

Af samme årsag er IOC gået i gang med at tænke over, hvordan man i fremtiden skal sælge de olympiske lege til mulige værtsbyer.

Det står endnu ikke klart, hvilken by der skal afholde vinter-OL i 2026. Indtil videre har fire byer vist indledende interesse. Det drejer sig om Stockholm i Sverige, Calgary i Canada, Sion i Schweiz og Sapporo i Japan.

Calgary og Sapporo har tidligere afholdt vinter-OL, mens hverken Sion eller Stockholm har haft værtsrollen i vintermånederne.

Stockholm var dog vært for sommerlegene i 1912.

Ifølge OL's administrerende direktør, Christophe Dubi, har også Norge, Østrig og USA vist interesse for at afholde vinterlegene, men interessen fra disse lande udmønter sig muligvis først i konkrete bud på legene i 2030.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter rygter om affære med Løkke: Nu...
bt.dk
Buschauffør blev stoppet med meget...
bt.dk
Kendt præst: Derfor hylder danskerne...
bt.dk
11-årig pige og hendes far dræbt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx