Af Daniel Seistrup - 06/08-17 12:54; Opdateret: 07/08-17 09:02

Finaledag og EM-hyldest: Hør kvindernes ukendte EM-sangFinaledag og EM-hyldest: Hør kvindernes ukendte EM-sang

Slutrunder og slagsange høre sammen ligesom fodbold og fodboldstøvler. Men vidste du, at EM-kvinder faktisk har en slutrunde-sang?

Slutrunder og slagsange høre sammen ligesom fodbold og fodboldstøvler. Men vidste du, at EM-kvinder faktisk har en slutrunde-sang?

Mændene havde Re-sepp-ten, En for alle og Danmarks drenge. Det er slagsange, som vi alle kender og næsten kan ord for ord, når vi skråler med. Men hvor mange af os danskere kender til sangen 'Røde strømper'?

Det er formegentlig de færreste. Men 'Røde strømper' er faktisk EM-kvindernes slagsang under dette års slutrunde i Holland, hvor kvindelandsholdet har opnået meget succes og nu står til at skulle spille finale søndag aften mod Holland.

Sangen er sunget af den danske komiker Molly Thornhil, som man blandt andet har kunne se i en række programmer på TV2 Zulu.

'Røde strømper' udkom for en måned siden og i den tid, er den kun blevet set omkring 12.000 gange på Youtube. Det skal blandt andet ses i forhold til, at op i mod 1,5 millioner danskere fulgte den tætte semifinale mod Østrig i torsdags.

Slagsangen startede som et underholdene opslag til Instagram, men den er altså nu blevet til kvindernes officielle slagsang.

»Vi har nakket dem, og det bliver vi ved med. Vi er Danmarks kvinder, dem der vinder uanset tid og sted,« synger kvinderne blandt andet i sangen, hvor der også er lavet en musikvideo til

»Vi synes, det er en rigtig god sang. Hun når bredt omkring og får lidt kvindekamp med, uden at det bliver en kønskamp – og så laver hun lidt fis med tingene,« siger landsholdspiller Stina Lykke til TV2 Sport.

Og det ser da også ud til, at EM-kvinderne elsker sangen. For i videoer, der er lagt på kvindelandsholdets Instagram-profil, der ser man dem synge sangen i omklædningsrummet efter kamp.

Hvad skete der i går aftes? Nårh ja: Vi nakkede Østrig og spillede os i EM-finalen! #WEURO2017 #EMFINALE #HOLDAN #ViSkalVidere

Et opslag delt af Kvindelandsholdet (@kvindelandsholdet) den

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx