Af - 04/09-13 11:03

Afbud: Olsen må undvære to spillere mod MaltaAfbud: Olsen må undvære to spillere mod Malta

Begge spillere er blevet hjemme i deres klubber for at få behandling.

storybild

Niki Zimling (th.) og Nicolai Jørgensen (i midten) er ude mod Malta. (Billede: Polfoto/Lars Krabbe)

Som frygtet bliver hverken Niki Zimling eller Nicolai Jørgensen klar til VM-kvalifikationskampen mod Malta på fredag.

LÆS OGSÅ: DBU dropper Twitter-forbud

De er begge ude af betragtning til den kamp. Det fortæller Morten Olsen i forbindelse med landsholdets samling i Helsingør onsdag formiddag.

- Jeg har snakket med Niki. Og det er udelukket, at han kommer til at få indflydelse i kampen på fredag.

- Det troede vi heller ikke fra starten af. Derfor sagde vi også, at havde det været en kamp, så måtte han have meldt afbud i søndags.

- Men der er stadig forhåbninger om at få ham og måske også Nicolai Jørgensen klar til kampen mod Armenien, siger Morten Olsen.

Niki Zimling får behandling i sin tyske klub Mainz 05, mens Nicolai Jørgensen bliver tilset i FC København.

- Selv om vi har mange fysioterapeuter, så vil vi bruge dem på de spillere, som forhåbentlig skal bruges på fredag, siger Morten Olsen.

Begge spillere kan dog stadig nå at komme i spil til den anden af de to VM-kvalifikationskampe - udekampen mod Armenien på tirsdag.

- Nu er det to kampe, og mange gange kan tre-fire dage være nok til den type af skade, så vi kan indlemme og bruge dem i truppen. Vi følger det dag for dag, siger Morten Olsen.

Landstræneren har indkaldt Emil Larsen og Thomas Delaney som garderinger.

LÆS OGSÅ: Ny mand på landsholdet

LÆS OGSÅ: Danske Bank stopper som landsholdssponsor

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx