09/05-18 06:33

Dansker uddeler klø ved VM: Det er det fede ved ishockeyDansker uddeler klø ved VM: Det er det fede ved ishockey

I ishockey er man som en familie på banen, mener Patrick Russell, der gerne tager kampen op for medspillerne.

storybild

Patrick Russell går ikke af vejen for at tage kampen op mod sine modstandere på isen. Her er han i klammeri med Tage Thompson i kampen mod USA. Reuters/David W Cerny

Herning. Dansk ishockey har ikke den samme tradition for slagsmål, som man ser i Nordamerika. Men den danske forward Patrick Russell har ved VM demonstreret, at han ikke går af vejen for en rask nævekamp.

Senest mod Canada i mandags, hvor Russell for i flæsket på den canadiske back Aaron Ekblad, der havde udsat Danmarks kaptajn, Peter Regin, for en uren tackling op ad banden.

- Jeg så en tackling, jeg personligt ikke kunne lide. Jeg stod lige ved siden af, og så må man jo stå op for hinanden. Vi er holdkammerater og en familie på banen.

- Det er det, jeg godt kan lide ved sporten. Jeg synes, det er fedt. Man går ikke og brokker sig, man må selv tage affære, siger Patrick Russell.

Den fysisk stærke forward med rødder i Nordsjælland VM-debuterede sidste år og arbejder sig stille og roligt op i hierarkiet på landsholdet.

Han har fået mere istid og får også lov at spille powerplay, hvor han med sin aggressive stil skal skabe hurlumhej omkring modstandernes mål.

- Jeg har fået mere erfaring. Det er mit andet VM, og min rolle er blevet større i år. Det kan jeg selvfølgelig godt lide, og jeg prøver bare at bevise, at de ikke har taget fejl. Indtil nu er det gået meget godt, siger Russell.

Den 25-årige forward har kontrakt med NHL-klubben Edmonton Oilers og spiller for udviklingsholdet Bakersfield Condors i AHL.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Mourinho vil lade rekordkøb...
bt.dk
Simon Kjær i usædvanlig bøn: Vil have...
bt.dk
I skammekrogen: Superliga-assistent...
bt.dk
Fik hjertestop i politiets varetægt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx