22/09-13 19:22; Opdateret: 22/09-13 21:31

Bale skadet i Ronaldo-opvisningBale skadet i Ronaldo-opvisning

Real Madrid vandt 4-1 hjemme over Getafe. Gareth Bale udgik kort før kampstart med en skade.

storybild

(Billede: Polfoto)

De Real Madrid-fans, der havde glædet sig til at se nyindkøbet Gareth Bale debutere på Bernabeu søndag aften mod Getafe blev slemt skuffede.

Waliseren blev nemlig skadet under opvarmningen og måtte derfor pilles ud af startopstillingen.

Som et plaster på såret fik tilhængerne dog en 3-1-sejr at lune sig på og flotte detaljer af en anden verdensstjerne, Cristiano Ronaldo.

Portugiseren var nemlig involveret i alle fire Real-scoringer, havde sidste fod på to af dem og kunne snildt have lavet yderligere et par mål.

Første gang, han lynede var i forbindelse med et frispark, hvor han fik banket til Angel Di Marias indlæg.

Bolden ramte en forsvarsspiller, og så stod Pepe klar til at sende den det sidste stykke vej over mållinjen.

Dermed fik Real Madrid udlignet Angel Lafitas tidlige føringsmål for Getafe, hvor netop Pepe snittede et skudforsøg så uheldigt, at han snød sin egen målmand, Diego López.

Senere i første halvleg udnyttede Ronaldo et straffespark, så hjemmeholdet gik til pause med en 2-1-føring.

Efter pausen var Real Madrid i fuld kontrol, og det var kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

Nytilkomne Isco, der nappede Bales plads i startopstillingen og spillede en god kamp, reagerede med det samme, da Cristiano Ronaldo udførte et frispark hurtigt.

Den tidligere Malaga-spiller leverede en smart finte og et kort aftræk, inden han sendte bolden i en flot bue uden om Getafe-målmand Miguel Angel Moya.

I slutsekunderne satte Ronaldo så trumf på, da han med en smart hælafslutning satte et sidste, lækkert aftryk på kampen.

Med sejren rykker Real Madrid op på tredjepladsen i Primera Division med 13 point. Barcelona og Atlético Madrid har 15 point..

LÆS OGSÅ: Hvad?! Derfor blev Real Madrid-målmand skadet

LÆS OGSÅ: FCK'ere om Real Madrid i storform: 'Hahahahaha!!'

LÆS OGSÅ: Her er verdens bedst betalte fodboldspillere

LÆS OGSÅ: Christiano Ronaldo forlænger med Real Madrid

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Guldvinder hældte øl i hovedet på...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
Se billederne: FCM hyldet i stor stil...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx