09/02-18 21:05

Ligadebutant scorer i FC Midtjylland-sejr over AC HorsensLigadebutant scorer i FC Midtjylland-sejr over AC Horsens

FC Midtjylland fik sejren i forårspremieren, da holdet fredag aften vandt 2-0 på udebane over AC Horsens.

storybild

Horsens. En tidlig og en sen scoring sikrede fredag aften FC Midtjylland en god start på forårssæsonen, da holdet på udebane vandt 2-0 over AC Horsens i Alka Superligaen.

Paul Onuachu kunne med en tidlig scoring bringe FCM mod de tre point. Det var i en første halvleg, som ellers var præget af godt Horsens-spil med flere chancer.

Superligadebutanten Frank Onyeka kunne med en scoring i overtiden slå sejren fast for FCM til stor glæde for de mange medrejsende fans.

Med sejren skaber FCM et hul på fire point ned til Brøndby IF på andenpladsen. Brøndby har dog en kamp til gode, som holdet spiller søndag på udebane imod Lyngby Boldklub.

FCM kom bedst fra start i første halvleg og bragte sig foran efter syv minutters spil.

Efter et hjørnespark lagde den 18-årige wingback Andreas Poulsen en lang bold op til Paul Onuachu, der fladt sendte bolden forbi Jesse Joronen i Horsens-målet.

Resten af halvlegen stod et godt spillende Horsens-mandskab for de fleste chancer. Dog uden problemer for FCM’s målmand, Jesper Hansen.

Holdene var mere jævnbyrdige i halvleg.

En anden halvleg der for begge hold var stort set uden chancer, indtil FCM's Frank Onyeka lige før overtiden blev skiftet ind.

Han kunne efter 91 minutter sikre 2-0 sejren for udeholdet i sin Alka Superliga-debut.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Overvældende interesse for at se...
bt.dk
OL-atlet chokerer og forarger med...
bt.dk
Wozniacki risikerer at miste...
bt.dk
Engelsk legende helt vild med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx