Har du en god historie eller et tip? Kontakt redaktionen på
news@mx.dk
Vild afslutning: FCK snyder FCM for sølv og Champions League
De to hold bytter plads i sidste spillerunde af Superligaen.

(Billede: Polfoto/AP)
Sikken en afslutning på 2013-14-sæsonen for FC København.
I kun 23 minutters tid af sæsonens 2970 minutter har københavnerne formået at ligge på andenpladsen – men det var de rigtige 23 minutter: Dem mod slutningen.
For søndag aften gled FCK forbi FC Midtjylland i subtoppen af Superligaen, tog sølvet – og ikke mindst kvalifikationspladsen til Champions League.
Det skete med en 3-2-sejr hjemme i Parken. Samtidig tabte FCM med 1-3 hos Sønderjyske, der havde fået noget at spille for på, da skrivebordssagen havde betydet, at sønderjyderne alligevel ikke var sikret overlevelse.
AaB havde allerede sikret sig The Double, guldet og pokalturneringen. Og Champions League-kvalifikation.
FCK vinder sølv. Og Champions League-kvalifikation.
FCM får bronze. Og Europa League-kvalifikation.
Brøndby bliver nummer fire. Og får Europa League-kvalifikation.
Esbjerg bliver nummer fem. Og får den sidste plads i Europa League-kvalifikationen.
AGF og Viborg rykker ud.
Får FCK blev Igor Vetokele og Andreas Cornelius de store helte, da de vendte 0-1 til 2-1 med et mål hver. I indledningen havde et Johan Wiland-selvmål sat OB i gang. OB fik udlignet til 2-2 ved Martin Spelmann, inden Thomas Kristensen bragte jublen frem i Parken med scoringen til 3-2 fem minutter før tid.
I Haderslev forløb det lige modsat for FCM. Midtjyderne kom tidligt foran, men forårets topscorer Rubin Okotie lavde to mål og reddede – igen – Sønderjyske fra nedrykning. I tillægstiden gjorde Kenan Hajdarevic det til 3-1 for Sønderjyske.
Til gengæld sendte han FCM ned på en bronzeplads.