Af Daniel Martinsen - 25/09-13 10:10

Laudrup: Hvorfor ikke vinde den turnering igen?Laudrup: Hvorfor ikke vinde den turnering igen?

Trods tætpakket program vil Michael Laudrup og Swansea gå efter ny triumf i briternes 'lille pokalturnering'.

storybild

Michael Laudrup har øje for et trofæ. (Billede: Polfoto/AP/Philip Oldham)

Eksperter og fans har antydet, at Michael Laudrup og Swansea skal slå op i banen og lade være med at interessere sig for Liga Cuppen, som klubben vandt i sidste sæson.

Men inden aftenens udekamp mod Birmingham indikerer Michael Laudrup over for lokale medier, at han har sin egen mening.

Han vil vinde igen, slår han fast.

- Jeg ser det som en kamp, vi vil vinde. Hvorfor dog gå ind til en kamp eller turnering og være ligeglad?

- Jeg kan huske, at jeg før denne spillerunde sidste år sagde til spillerne, at dette var den korteste vej til succes.

- Vores situation er en helt anden nu, men vi vil vinde denne kamp. Så er vi med blandt de sidste 16, og vinder man derefter en ny runde, kan der ske så meget, siger han til South Wales Evening Post.

Ifølge Laudrup har spillerne stadig sidste års succesoplevelse i kroppen, og den skal de bygge videre på.

- Det er den første kamp i vores titelforsvar, og vi kan stadig huske sidste sæson, så for os er det en speciel kamp. Alle kan stadig huske fornemmelsen af at stå med trofæet, og de kan også huske semifinalesejren over Chelsea og sejren i Liverpool.

- Pokalturneringer er de små klubbers mulighed for succes. Du skal kun vinde nogle få kampe, så er du i semifinalen, siger han.

- Sidste år skulle vi vinde fire kampe. I år træder vi senere ind i turneringen, så vi skal kun vinde tre kampe for at nå semifinalen.

Swansea er ramt af et par skader, men på trods af masser af kampe i både Premier League og Europa League mener Michael Laudrup, at han stadig kan stille et konkurrencedygtigt hold.

LÆS OGSÅ: Glad Laudrup: Vi dominerede i hele kampen

LÆS OGSÅ: Laudrup: Vi dominerede det hele

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx