21/11-17 18:42; Opdateret: 21/11-17 20:12

Pengene fosser ud af håndboldligaens topklubPengene fosser ud af håndboldligaens topklub

København Håndbold tabte 4,9 millioner kroner i sidste sæson. Utilfredsstillende, siger bestyrelsesformand.

storybild

København Håndbold tabte 4,9 millioner kroner i det seneste regnskabsår. Free/Colourbox

København. Det blev et sæt dyre sølvmedaljer for København Håndbold i sidste sæson.

Klubbens regnskabsår følger håndboldsæsonen, og tirsdag kunne klubben præsentere et underskud på 4,9 millioner kroner for regnskabsåret 2016/17.

Klubben havde godt nok øget indtægterne med 800.000 kroner sammenlignet med regnskabsåret for 2015/16, men overordnet set er det et utilfredsstillende regnskab, siger bestyrelsesformand Brian Mollerup.

- Vi lavede forrige sommer en 2021-plan, hvor der fra vores ejer blev investeret yderligere i at lægge flere lag på København Håndbolds sportslige setup.

- Til trods for, at vi har lagt flere lag på, så har vi lavet et mindre underskud end sidste år og hævet vores indtægter med en lille million, og det glæder vi os over, selv om vi må betegne regnskabet som ikke tilfredsstillende, siger han.

Med underskuddet på 4,9 millioner løber det samlede underskud siden klubbens fødsel i 2013 op i over 20 millioner kroner, skriver TV2 Sport. Det underskud har klubejer Kim Mikkelsen dækket.

Klubben fører aktuelt HTH Go Ligaen midtvejs i grundspillet. De københavnske håndboldkvinder har vundet ni ud af sæsonens første 11 ligakampe.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx