Af Ritzau - 07/12-16 23:53

Klavs Bruun vil have fire point med til EM-mellemrundenKlavs Bruun vil have fire point med til EM-mellemrunden

Landstræneren ser stadig plads til forbedringer i offensiven, men glæder sig over EM-sejren over Ungarn.

storybild

Danmarks landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, vil gerne have fire point med til mellemrunden ved EM. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Det var overordnet set en tilfreds dansk landstræner, der onsdag aften evaluerede de danske håndboldkvinders 23-19-sejr over Ungarn ved EM.

Klavs Bruun Jørgensen så sit hold vinde for anden kamp i træk, hvilket sikrede en plads i mellemrunden.

Danmark er dermed sikker på at tage mindst to point med til mellemrunden. Det pointtal bliver fordoblet, hvis det danske hold også besejrer Tjekkiet fredag i Malmø i den sidste kamp i gruppe C.

- Jeg er glad for, at vi allerede nu står med to point i mellemrunden.

- Jeg vil ikke undervurdere Tjekkiet på nogen måde, for de spillede igen en fin kamp i dag og pressede Montenegro.

- Men nu har vi i hvert fald muligheden for at komme i mellemrunden med fire point, og det vil vi rigtig gerne, siger landstræneren.

Lige som i 22-21-sejren over Montenegro var det primært det danske forsvar, der sikrede sejren over Ungarn, suppleret af stærke præstationer af Sandra Toft og Althea Reinhardt i målet.

Selv om Klavs Bruun Jørgensen gerne havde set det danske forsvar præstere på et endnu højere niveau, så ved han godt, at det er et andet sted på banen, at det største udviklingspotentiale ligger.

- Nu skal vi spille mod et forhåbentlig lidt mere defensivt indstillet tjekkisk hold.

- Nu så jeg, at de dækkede 5-1 i dag i forsvaret (i 27-28-nederlaget til Montenegro, red.), men tjekkerne har stadig lidt mindre spillere end dem, vi har mødt i de første kampe.

- Jeg håber, at vi lige kan komme ud over rampen angrebsmæssigt, så vi får det med ind i mellemrunden, siger landstræneren.

Spørgsmål: Hvad skal der til, for at det sker?

- Det er ofte noget mentalt. Det, at vi får selvtillid fra de to første kampe og kan se, at vi forsvarsmæssigt er stærke og har to gode målmænd, det skal gerne smitte af i den anden ende. Så vi tager noget af den energi, vi lægger i forsvaret, med op i angrebet, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Trump aflyser møde med Nordkorea: Læs...
bt.dk
Se den nye liste: Her er verdens mest...
bt.dk
Superliga-bejlerne tager første stik!...
bt.dk
Tidligere Premier League-stjerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx