Af Ritzau - 19/12-16 22:45

Wass og Celta taber i overtiden efter stort chancespildWass og Celta taber i overtiden efter stort chancespild

Celta Vigo tabte 1-2 ude til Athletic Bilbao efter to stolpeskud, en brændt friløber og rødt kort.

storybild

Landsholdsspilleren Daniel Wass startede inde for Celta Vigo i udekampen mod Athletic Bilbao. (Billede: Scanpix/Miguel Riopa)

Celta Vigo med Daniel Wass på banen fra start lå længe til at springe op på syvendepladsen i Primera Division med en sejr ude over Athletic Bilbao mandag aften.

Men efter et stort chancespild og to sene mål af hjemmeholdet tabte Celta Vigo 1-2.

Med sejren fastholdt Athletic Bilbao syvendepladsen, mens Celta Vigo ligger nummer 13.

Pione Sisto kom først på banen fire minutter før tid.

Celta lagde godt fra land, og efter fem minutter misbrugte John Guidetti en friløber.

Efter 25 minutter gjorde Iago Aspas det samme, da hans lob over Athletic Bilbao-målmand Kepa Arrizabalaga prellede af på overliggeren.

Selv om hjemmeholdet bed fra sig, voksede ærgrelsen blandt Celta Vigos spillere. Ikke mindst da Iago Aspas efter 47 minutter igen måtte se træværket stå i vejen. Denne gang traf hans skud foden af stolpen.

Tredje gang var dog lykkens gang for den lille Aspas. Efter 54 minutter løb han ind i en perfekt tværpasning, og denne gang gik bolden i mål.

Det var hans tiende ligamål i denne sæson.

Målet rakte dog ikke til sejr, for otte minutter før tid udlignede angrebsveteranen Aritz Aduriz til 1-1 på et straffespark, som kostede Celtas Facundo Roncaglia det andet gule kort og dermed marchordre.

I overtiden flugtede Mikel San Jose sejrsmålet i nettet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet rydder Pusher Street - igen
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Tårer i øjnene: Mary fik kronprins...
bt.dk
Michael Dyrby: Kære Kronprins - her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx