Af - 17/02-14 16:23

Ricardos familie frygter stormløb på bisættelseRicardos familie frygter stormløb på bisættelse

Når Richard Møller Nielsen onsdag bisættes i Odense, er familen bekymret for, hvor mange mennesker der dukker op.

storybild

(Billede: Polfoto/Hung Tien vu)

Fodboldtræneren, der vandt EM-guld til Danmark i 1992, Richard Møller Nielsen, bliver onsdag bisat i Ansgars Kirke i Odense. Det er offentlig kendt.

Måske derfor sender Møller Nielsens familie i en pressemeddelse via DBU nu en stille bøn ud.

Her skal Ricardo bisættes
Her skal Ricardo bisættes

- Vi er dybt taknemmelige for det helt overvældende antal henvendelser, vi har fået i forbindelse med min fars død. Der er kommet så mange velmente tilkendegivelser, og min far ville have været stolt og beæret, siger sønnen Tommy Møller Nielsen.

- Til gengæld er jeg lidt nervøs for, at vi vil kunne komme til at skuffe mange, som måske gerne ville deltage i bisættelsen af min far. Derfor er vi nødt til at melde ud, at selve den kirkelige handling inde i kirken bliver forbeholdt familien og vennerne og de mange spillere, trænere og kolleger fra klubberne og fodboldforbundene, som min har haft fornøjelsen at kende gennem årene.

Piontek: Ricardo var større end mig som landstræner
Piontek: Ricardo var større end mig som landstræner

- Vi vil også gerne bede pressen om at respektere, at vi i familien og de øvrige gæster nok har brug for at være os selv under den kirkelige handling og lige ude foran kirken bagefter, slutter Tommy Møller Nielsen.

Pressen er dog velkommen til at fotografere fra de 'offentligt tilgængelige arealer ude foran kirken bagefter', mens familien nu beder om ikke at blive kontaktet før tidligst efter bisættelsen.

Flemming Povlsen: Richard tog mig under sine vinger
Flemming Povlsen: Richard tog mig under sine vinger

Bisættelsen er klokken 11.

Se kirken her

LÆS OGSÅ: Flemming Toft: Ricardo nåede at få besked om Hall of Fame

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx