Af Ritzau - 17/06-17 14:12

Emily Kristine Pedersen blander sig i LPGA-topstridEmily Kristine Pedersen blander sig i LPGA-topstrid

Emily Kristine Pedersen ligger på sjettepladsen efter anden runde i Meijer LPGA Classic.

storybild

Emily Kristine Pedersen ligger på en delt sjetteplads efter anden runde natten til lørdag dansk tid. (Billede: Scanpix/Nezar Balout)

Den unge danske golfkvinde Emily Kristine Pedersen er på vej imod et godt resultat på den amerikanske LPGA-tour, der er det højeste niveau hos kvinderne.

Efter anden runde af turneringen Meijer LPGA Classic ligger hun således på en delt sjetteplads.

Det er status for den 21-årige Pedersen efter endnu en runde i 67 slag svarende til fire slag under par.

Dermed er hun i sammenlagt otte slag under par, hvilket er fire slag dårligere end den førende canadier, Brooke Henderson, der også førte efter første runde.

Emily Kristine Pedersen leverede undervejs seks birdies natten til lørdag dansk tid, mens to bogeys på 15. og 16. hul trak fra i regnskabet.

Turneringens andet danske islæt, Therese O'Hara, ligger delt nummer 58 i sammenlagt to slag under par. Dermed klarede hun lige akkurat cuttet til finalerunderne.

Hun gik anden runde i 68 slag efter en indledende runde i 72 slag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx