Af Pelle Dam - 15/05-14 17:12

Her er Superligaens bedste spiller gennem 100 årHer er Superligaens bedste spiller gennem 100 år

Han har vundet hele syv danmarksmesterskaber i fodbold og var med til Danmarks sensationelle EM-triumf - og nu er han også kåret som århundredets bedste spiller.

storybild

Kim Vilfort omgivet af grønblusede AB'ere som anfører for Brøndby i en Superliga-kamp tilbage i 1997. (Billede: Polfoto/Lars Hansen/arkiv)

Den tidligere professionelle fodboldspiller Kim Vilfort er blevet kåret som den bedste spiller i Danmarksturneringen de seneste 100 år.

Han var i konkurrence med store fodboldpersonligheder som Peter Schmeichel, Lars Olsen, Allan Simonsen og Jesper Grønkjær, men juryen valgte i sidste ende at pege på Kim Vilfort som århundredets fodboldspiller i Danmarksturneringen.

Pyha, superliga: Profilerne blev ikke solgt
Pyha, superliga: Profilerne blev ikke solgt

Prisen, der uddeles i anledning af, at der er spillet om danmarksmesterskabet i 100 år, går til den tidligere Frem- og Brøndby-spiller, der nåede at spillere mere end 400 kampe og vinde syv mesterskaber i den bedste danske række i sin tid som aktiv.

Udnævnelsen kommer en smule bag på den tidligere landsholdsspiller.

- Jeg er overrasket, for jeg har aldrig set mig selv som den største spiller ud fra den målestok, man normalt bruger.

Så mange minutter giver din superligaklub til egen avl
Så mange minutter giver din superligaklub til egen avl

- Men jeg har haft et højt niveau. Ellers havde jeg heller ikke spillet på et DM-vindende hold, scoret en hel del mål eller opnået så mange landskampe, siger Vilfort, der fik 77 kampe i rødt og hvidt og var med til at vinde EM i 1992.

Den nuværende landstræner Morten Olsen har arbejdet sammen med Vilfort i sin tid i Brøndby. Og han roser den nuværende talentchef for en "ubændig vindermentalitet".

Rasmus Würtz er kåret til forårets profil
Rasmus Würtz er kåret til forårets profil

- Hans betydning og værdi for Brøndby IF er vanskelig at udtrykke på retfærdig vis. Derfor er han et naturligt valg som århundredets spiller i Danmarksturneringen, siger Morten Olsen.

Prisen bliver overrakt på søndag, hvor fodboldsæson nummer 100 i dansk fodbold slutter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx