30/07-17 12:35; Opdateret: 30/07-17 19:16

Bueskytter sikrer mere dansk guld ved World GamesBueskytter sikrer mere dansk guld ved World Games

Efter en yderst tæt finale sikrede danske bueskytter den femte guldmedalje til Danmark ved World Games.

storybild

Wroclaw. På den sidste dag ved de igangværende World Games lykkedes det søndag for Sarah Sønnichsen og Stephan Hansen at vinde guld, da de to danske bueskytter strøg hele vejen til tops i compound for mixed hold.

I en helt lige finale mod Mexico løb danskerne med en sejr på 156-155.

Senere søndag vandt Stephan Hansen også guld i individuel compound, da han besejrede iranske Esmaeil Ebadi med 146-142.

Danskeren er nummer ét på verdensranglisten, og han var naturligt glad for sine to medaljer.

- Jeg er meget stolt og glad, for selv om der kun var 24 skytter her i Polen, så var det 24 af verdens bedste.

- Så i al beskedenhed er det ikke tilfældigt, at jeg er nummer ét på verdensranglisten, siger Stephan Hansen i en pressemeddelelse.

Stephan Hansens sidste guldmedalje betyder, at Danmark har hentet seks medaljer ved World Games, hvor alle de danske medaljer har været af ypperste karat.

Tidligere blev det blandt andet til to guldmedaljer i orienteringsløb. Maja Alm vandt på kvindernes sprint, og det samme gjorde sprintstafetten.

Også i jiu-jitsu blev det til to guldmedaljer.

Her tog Rebekka Ziska Dahl fredag guld i vægtklassen op til 55 kilo, og lørdag var det Mikkel Brix Willard, der triumferede i vægtklassen op til 85 kilo.

29 danskere har været på deltagerlisten ved World Games i 11 forskellige sportsgrene. Begivenheden blev skudt i gang 20. juli og slutter søndag.

Blandt sportsgrenene ved World Games er OL-discipliner som bueskydning, svømning og tennis. Arrangementet har dog også plads til mere ukendte sportsgrene som for eksempel tovtrækning, sumobrydning og fluekast.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Forsker: Disse jobs forsvinder i...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx