10/02-18 16:49

Fælles koreansk OL-hold får bøllebank på isenFælles koreansk OL-hold får bøllebank på isen

Schweiz vandt med hele 8-0 over det fælles koreanske ishockeyhold, som har været så omtalt før vinter-OL.

storybild

Nordkoreas heppekor var på plads på tilskuerrækkerne i Kwandong Hockey Centre i sydkoreanske Gangneung. Men der var ikke meget at juble over. Reuters/Brian Snyder

Gangneung. Det første fælles koreanske hold i den olympiske historie indkasserede lørdag et stort nederlag i debuten.

Schweiz vandt med hele 8-0 over det koreanske kvindelandshold i ishockey ved vinter-OL i Pyeongchang.

I både første og anden periode scorede schweizerne tre gange, mens koreanerne slap to mål mere ind i tredje og sidste periode.

Alina Muller scorede fire gange, mens Phoebe Stänz og Lara Stalder fik pucken i nettet to gange hver.

Spillerne fra Syd- og Nordkorea havde kun spillet sammen i en kamp før OL-kampen, og holdet havde det generelt vanskeligt.

Koreanerne skal også møde Japan og Sverige i det indledende gruppespil.

Under fredagens åbningsceremoni marcherede Nord- og Sydkoreas udøvere sammen ind på stadion.

Nordkorea stiller også op i andre sportsgrene ved vinter-OL. Samlet stiller Nordkorea op med 22 udøvere.

Og tidligere lørdag blev Nordkoreas første OL-deltager slået ud i speedskating.

I 1500 meter på kortbane blev Choe Un-song nummer fem i sit indledende heat, og det var ikke nok til at gå videre.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet bekræfter: Vi har ham! Her...
bt.dk
Milliardæren Yvonne Seier...
bt.dk
Venner gennem 30 år: Eddie Skoller...
bt.dk
Kyllinge-gigant tvunget til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx