02/12-17 19:07

PSG taber for første gang i sæsonenPSG taber for første gang i sæsonen

Ligue 1-holdet Strasbourg blev første hold til at slå Paris Saint-Germains mange stjerner i denne sæson.

storybild

Strasbourg. Så gik den ikke længere for Paris Saint-Germain.

Fodboldkalenderen skulle helt hen til 2. december, før PSG led sæsonens første nederlag.

Det skete ude mod Strasbourg, der besejrede de franske vicemestre 2-1 og dermed var de første til at få tre point mod det stjernespækkede mandskab.

Strasbourgs Nuno Da Costa slog til med et hovedstødsmål efter 13 minutter på kanten af offside.

PSG svarede igen med det udlignende mål tre minutter før pausen. Adrien Rabiot fandt stortalentet Kylian Mbappe, som satte indersiden på til 1-1.

Men overraskelsen blev en realitet i anden halvleg. Efter 65 minutter slap Stephane Bahoken igennem i højre side. Det udnyttede Bahoken maksimalt ved at hamre bolden op i nettaget til 2-1.

PSG havde betydeligt flere chancer end hjemmeholdet, men det blev ved 2-1.

På trods af nederlaget er PSG fortsat komfortabelt foran i Ligue 1. Holdet har ti point ned til Marseille, der indtager andenpladsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx