Af Ritzau - 12/05-17 16:33; Opdateret: 12/05-17 18:19

Svenske hackere snød kinesisk fodboldklub i Hulk-handelSvenske hackere snød kinesisk fodboldklub i Hulk-handel

To kriminelle hackede sig ind i Zenit St. Petersborgs e-mail og sendte faktura til Shanghai SIPG i Hulk-handel.

storybild

Den brasilianske fodboldspiller Hulk blev i sommeren 2016 solgt fra Zenit St. Petersborg til Shanghai SIPG til et beløb på mere end 400 millioner kroner. To kriminelle svenskere forsøgte at få en lille bid af kagen. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Johannes Eisele)

Fodboldklubben Shanghai SIPG blev franarret et millionbeløb i forbindelse med købet af den brasilianske angrebsstjerne Hulk.

En svensk domstol i Malmø har fredag idømt fængselsstraffe til to kriminelle, der i 2016 hackede sig ind i en e-mail-konto tilhørende Hulks tidligere arbejdsgiver, russiske Zenit St. Petersborg.

Den ene af de to kriminelle svenskere udgav sig for at være en brasiliansk mellemmand og sendte en faktura på 371.420 euro (2,8 millioner kroner) til Shanghai SIPG.

Pengene blev sat ind på en svensk bankkonto. Banken nåede dog at blive mistænksom, før de to svenskere nåede at hæve det store beløb.

Hovedkraften bag svindelnummeret blev fredag idømt tre års fængsel, mens hans medsammensvorne fik 18 måneder bag tremmer.

Ud over Hulk-sagen stod de to kriminelle også tiltalt for flere andre svindelnumre. Yderligere tre personer blev idømt bøder.

Salget af Hulk fra Zenit St. Petersborg til Shanghai SIPG skabte stor opmærksomhed, da den kinesiske klub betalte mere end 400 millioner kroner for den brasilianske angriber.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx