Af - 09/03-14 18:56; Opdateret: 09/03-14 19:08

Brøndby sætter FCK under pres med sejr over vicemestreBrøndby sætter FCK under pres med sejr over vicemestre

Efter Brøndby endte med at gå på vandet mod FC Nordsjælland, er FC København tvunget til at vinde over OB søndag aften, hvis mestrene vil holde fast i deres tredjeplads.

storybild

Riza Durmisi bragte Brøndby IF foran 1-0 hjemme mod FC Nordsjælland søndag aften. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Stillingskrigen mellem Brøndby IF og FCN Nordsjælland blev i 42. minut brudt af den 20-årige klubcharlatan søndag aften. Riza Durmisi drønede igennem på venstrekanten søndag aften og fik kuglen i fødderne af Thomas Kahlenberg, holdt farten med sit træk og køligt udplacerede David Hansen i FC Nordsjælland-målet.

Esbjerg buldrer videre - vinder tredje sejr på stribe
Esbjerg buldrer videre - vinder tredje sejr på stribe

Sejrskursen var sat for hjemmeholdet. Og sikke en.

Med målet var Brøndby Stadion for alvor sat i gang, og Brøndby vandt 4-0. ;eM de tre point overhalede vestegnsklubben ærkerivalerne fra FC København, før 'Byens hold' spiller mod OB senere søndag aften. Brøndby har 32 point, FCK 31 point.

Kampen var et 'velkommen tilbage til startopstillingen' for landsholdsangriber Simon Makienok, der har døjet med en skade siden oktober, hvor han sidst startede inde. Selvom den høje angriber ikke for alvor formåede at blive farlig, var der gode takter i hans samspil med specielt den argentinske kreatør Alexander Szymanowski. Han spillede lidt mere end en time.

Nedslagtning i Aarhus: AaB moser AGF
Nedslagtning i Aarhus: AaB moser AGF

Det var dog Martin Ørnskov, der satte trumf på for Brøndby bare et kvarters tid inde i anden halvleg. En bold fra et hjørnespark dumpede ned hos ham i feltet. Han knaldede til den og: mål.

Daniel Stenderup fulgte trop med et lignende mål ti minutter efter, og så var det vist de færreste, der troede på, at der var flere point på spil i den kamp

Riza Durmisi cementerede sejren med sit andet mål i den ordinære spilletids sidste minut. 4-1.

Thomas Kahlenberg tog gæstfriheden på sine anførerskuldre i overtiden. Han headede bolden direkte i eget mål på et hjørnespark.

Randers FC henter sent point i Slagelse
Randers FC henter sent point i Slagelse

Hos FC Nordsjælland havde de rent faktisk deres chancer. Men hvor Anders 'AC' Christiansen, Kim Aabech og Joshua John kom frem til deres chancer - mest i første halvleg - kunne de ikke udnytte dem. I anden halvleg kom Joshua John frem til den allerstørste. På en frispilning af Aabech var han fri med målmanden, men han var hurtigere med sit træk, end hans egne ben tillod (altså hurtigt!), og selvom målet var frit, smuttede bolden over baglinjen.

FCN-træner Kasper Hjulmand må efterhånden føle, at skridtene hen til bussen, når den kører mod Superligaens udebaner, er tunge. I ti forsøg har klubben endnu blot vundet én kamp og spillet uafgjort en enkelt gang. De andre otte kampe har de tabt.

Klubben er før OB's FCK-kamp nummer seks - langt fra de to seneste sæsoners guld- og sølvmedaljer.

OB-FCK-kampen starter klokken 19.00.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx