Af - 26/05-14 09:14

Fremskridt for McLaren? Monaco afslørede intetFremskridt for McLaren? Monaco afslørede intet

Trods fine placeringer til McLaren-racerne er det svært at kalde resultaterne i Monaco for fremskridt.

storybild

Kevin Magnussen ser lidt sammenbidt ud efter løbet i MOnaco. (Billede: Polfoto)

Efter tre grandprixer med et rundt nul var der i går endelig point til begge McLaren-kørere.

Men det betyder ikke, at det britiske team endelig har gjort massive fremskridt med raceren efter en svær periode, mener TV 2's Formel 1-ekspert Jens Winther jr.

Mismodig Magnussen: Det var meget skuffende
Mismodig Magnussen: Det var meget skuffende

- Det kan de ikke bruge det til en skid, for i Monaco betyder manden bag rattet mere end bilen, siger Jens Winther jr til metroxpress.

Han giver som eksempel på Monaco-grandprixets kompleksitet, at Jules Bianchi fra lillebitte Marussia hentede teamets første point nogensinde i de små kringlede gader – efter Formel 1-forhold. Franskmanden blev nummer ni lige foran Kevin Magnussen.

Øv! Uheld koster Magnussen dyrt i Monaco
Øv! Uheld koster Magnussen dyrt i Monaco

Danskeren var da også forbeholden med at fortælle om signifikante fremskridt efterfølgende.

- Jeg kan tage med, at bilen føles virkelig god. Det er virkelig positivt. Det er måske svært at se udefra, men det går virkelig fremad på teamet, sagde Kevin Magnusssen, der blev nummer 12 i forrige grandprix.

Dramatisk start sender Magnussen frem
Dramatisk start sender Magnussen frem

At den danske debutant til sidst blev overhalet af team-kollega Jenson Button, der ellers startede fire plads bagved, skal man for en gang skyld heller ikke analysere for meget på.

Mener Jens Winther jr:

Formel 1-legender: Kevin kan blive verdensmester
Formel 1-legender: Kevin kan blive verdensmester

- Han overhalede jo kun forbi, fordi Kevin fik motorproblemer. Og teamet kan jo godt se, hvad der foregik. Button kørte jo hele løbet uden at overhale nogen, siger Jens Winther jr.

Kun 14 af 22 kørere fuldførte sæsonens sjette grandprix, og McLarens løbsdirektør sagde sådan her om sjette- og 10.-pladsen:

Nu er Button ydmyg: - Magnussen er hurtigere
Nu er Button ydmyg: - Magnussen er hurtigere

- Det er jo ikke, hvor vi vil være. Men vi må være realistisk og anerkende, at det her var en god præstation, sagde Eric Boullier.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx