Af Ritzau - 21/03-17 16:54

Nordsjællandsk lokalduel åbner Superligaens bronzekampNordsjællandsk lokalduel åbner Superligaens bronzekamp

Lyngby skal på besøg hos FC Nordsjælland i første spillerunde af mesterskabsspillet.

storybild

Efter en god forårsstart skal FC Nordsjælland kæmpe med om medaljer i Superligaen. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

FC Nordsjælland skal ud af starthullerne fra start, når Alka Superligaens mesterskabsspil bliver sparket i gang i første weekend af april.

Farum-mandskabet åbner nemlig på hjemmebane mod lokalrivalen Lyngby, og hvis Kasper Hjulmands tropper skal gøre sig forhåbninger om at snige sig ind i medaljekampen, er nederlag forbudt.

Inden de ti mesterskabsrunder er Lyngby på tredjepladsen fire point foran FCN, der er nummer seks. Imellem de to hold ligger Sønderjyske og FC Midtjylland, der også vil kæmpe hårdt for bronzemedaljerne.

FC København og Brøndby indtager henholdsvis første- og andenpladsen med stor margin til nærmeste konkurrent.

Hele kampprogrammet for både mesterskabsspillet og gruppespillet om at undgå nedrykning er blevet offentliggjort tirsdag eftermiddag, og første runde ser sådan ud:

* Mesterskabsspillet:

Brøndby - FC Midtjylland

Sønderjyske - FC København

FC Nordsjælland - Lyngby

* Gruppespil - Pulje 1:

Esbjerg - Randers

AC Horsens - OB

* Gruppespil - Pulje 2

Silkeborg - AaB

Viborg - AGF

De endelige spilletidspunkter bliver fastlagt i de kommende dage, når tv-stationerne har fået fordelt kampene imellem sig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx