Af Daniel Seistrup - 21/10-17 10:44

Zlatan køber vanvids-hus: En ting skiller sig helt udZlatan køber vanvids-hus: En ting skiller sig helt ud

En helt særlig detalje i Zlatan Ibrahimovic' 100 millioner kroners dyre hus i Stockholm får folk til at spærre øjnene op.

storybild

Zlatan Ibrahimovic spiller til dagligt i Manchester United (Billede: OLI SCARFF)

Den svenske angriber har investeret store penge i boliger. Ikke mindst i Sverige, hvor han blandt andet har købt et 100 millioner kroner dyrt hus, der har fem etager og 1.000 kvadratmeter. Huset er en tidligere kirke, som Zlatan også brugte et ukendt beløb på at renovere.

Blandt de noget spektakulære detaljer i huset kan nævnes en biograflounge, en kæmpestor tagterrasse, en vinterhave og et bederum. Men det måske mest iøjefaldende ved det gigantiske hus findes i garagen og er designet til Zlatans mange biler. Det er roterende parkeringspladser.

Det svenske medie Expressen har talt med ejendomsmægler Ann-Charlotte Stenbevk om det luksuriøse hus og de roterende parkeringspladser.

»Jeg har aldrig set sådan noget før. Det er langt fra almindeligt i dyre luksushuse. Her findes der mere garager med ramper og lignende, der gør parkering nemmere, men ikke roterende garager,« siger hun.

Tidligere har en anden ejendomsmægler, der hedder Niklas Bernzton, også talt om huset. Han mener, at Zlatans hus er det lækreste i hele den svenske hovedstad.

»Det er den største af de største af Stockholms boliger. Man kan uden tvivl sige, at det er Stockholms fineste hus,« siger han.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten
 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx