Af - 16/01-15 19:57

Øv! Danmark smed point i skidt åbningskampØv! Danmark smed point i skidt åbningskamp

Danmarks drenge formåede ikke at besejre undertippede Argentina i åbningskampen, og dermed blev det blot til et enkelt point.

storybild

Rasmus Lauge blev den første danske målscorer ved VM i Qatar. (Billede: Polfoto)

Rasmus Lauge åbnede ballet med et kanonskud, men argentinerne viste sig at være et hold, man ikke bare løber om hjørner med.

Sydamerikanerne kom relativt hurtigt foran - ikke mindst takket være to udvisninger á to minutter til René Toft Hansen og et brændt straffekast af Anders Eggert inden for et kvarters spil. En meget skidt start for danskerne, der havde mere end svært ved at komme i gear og få spillet til at fungere.

Men efter et kvarter fik Mikkel Hansen brudt den dårlige danske stime, og så var det som om, der var noget, der dæmrede i truppen. På ti minutter blev scoren vendt fra 3-5 i Argentinas favør til 11-6 i danskernes, og så småt begyndte Gudmundssons tropper at ligne et hold, der var favoritrollen værdig.

Anders Eggert revancherede i den grad sit brændte straffekast ved at banke fem kasser ind bag Matias Schulz i Argentina-buret i første halvleg, der sluttede med en dansk føring på 13-8.

Anden halvleg var noget mere lige fra start, hvor flere spildte chancer i begge ender sørgede for, at de to hold holdt trit med hinanden.

Men argentinerne fastholdt presset, og igen lod danskerne til at miste fokus. Med ti minutter igen havde de lyseblå indhentet fire mål og var blot et enkelt fra en udligning. Måltavlen viste 19-18, og glemt var den danske syvmåls-føring fra første halvleg.

De omtrent 300 tilrejsende danske tilskuere fortsatte dog med at holde humøret og stemningen højt i den store Lusail Multipurpose Hall, der ellers brillerede med en pæn sjat over 10.000 tomme pladser.

Argentina formåede konstant at holde sig i hælene på Danmark, og med et halvt minut igen var de igen et enkelt mål fra at udligne - og de havde bolden.

Niklas Landin formåede desværre ikke at tage afslutningen, og så stod det helt lige: 24-24 med seks sekunder igen. Et point var på spil for Danmark, men sidste angreb mislykkedes. Mikkel Hansen fik frikast i aller aller sidste sekund, men Argentinas forsvar stod flot.

Danmark måtte altså nøjes med et point i åbningskampen ved denne slutrunde. Næste kamp er på søndag mod Saudi Arabien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx