19/10-17 17:56; Opdateret: 19/10-17 18:13

Fernando Alonso er også McLaren-kører i 2018Fernando Alonso er også McLaren-kører i 2018

Den tidligere verdensmester i Formel 1 har skrevet under på en ny aftale med McLaren, der gælder for 2018.

storybild

Der kommer også til at stå McLaren på Fernando Alonsos bil i 2018, da han har forlænget sin aftale med holdet. Reuters/Toru Hanai

Austin. Den spanske Formel 1-kører Fernando Alonso fortsætter hos McLaren i næste sæson, da han har forlænget sin aftale med holdet.

Det skriver McLaren på sin hjemmeside.

- Det er fantastisk at kunne fortsætte hos McLaren. Det har hele tiden været her, mit hjerte har fortalt mig, jeg skulle blive, og jeg føler mig hjemme her, siger den dobbelte verdensmester.

- Det er et fantastisk hold med masser af utrolige mennesker med en varme og venlighed, som jeg ikke har oplevet andre steder i Formel 1. Jeg er utrolig glad for at være på holdet.

Alonso kom til holdet i 2015, og han ligger nummer 16 med 10 point i det samlede Formel 1-mesterskab, hvor der er fire løb tilbage i sæsonen.

Alonso har ikke blandet sig i topstriden om Formel 1-trofæet siden 2013, hvor han var Ferrari-kører og blev nummer to. I de seneste to sæsoner er det blevet til en 17.-plads i 2015 og en 10.-plads i 2016.

Holdet har haft store mekaniske vanskeligheder, men verdensmesteren fra 2005 og 2006 tror på, at holdet snart kan lege med blandt de bedste.

- McLaren har de tekniske og finansielle ressourcer til meget hurtigt at blive i stand til at vinde løb og verdensmesterskaber i Formel 1.

- På trods af at de seneste år ikke har været nemme, så har vi aldrig glemt, hvordan man vinder, og det tror jeg snart, vi kan komme til igen, siger spanieren.

- De seneste tre år har givet os momentum til at planlægge og bygge på i forhold til fremtiden, og jeg ser frem til den rejse.

Alonsos belgiske holdkammerat, Stoffel Vandoorne, ligger nummer 15 med 13 point. Vandoorne kører også for McLaren i 2018.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx