28/07-17 17:46; Opdateret: 28/07-17 18:10

Pernille Blume sikrer VM-bronze i 100 meter friPernille Blume sikrer VM-bronze i 100 meter fri

Pernille Blume svømmede sig fredag til sin første medalje ved et langbane-VM med bronze i 100 meter fri.

storybild

Budapest. Den danske svømmestjerne Pernille Blume viste igen klassen, da hun fredag sikrede sig bronzemedaljen i 100 meter fri ved langbane-VM.

Dermed er Danmark noteret for den første medalje ved mesterskaberne i Budapest, og Pernille Blume kunne juble over sin første medalje i karrieren ved et langbane-VM.

Pernille Blume satte igen dansk rekord på distancen, da hun svømmede i tiden 52,69 sekunder.

Dermed var det tredje gang, hun forbedrede den danske rekord på to dage.

Torsdag svømmede hun i tiden 53,13 sekunder i sit indledende heat, og i semifinalen senere torsdag forbedrede hun atter rekorden med 52,99 sekunder.

- Det er slet ikke gået op for mig. Jeg kiggede op og kunne ikke få øje på min tid.

- Det bedste ved det hele er, at jeg har forbedret mig hver gang i indledende, semifinale og nu.

- Jeg tænker bare, det er megafedt alt det her. Det var et cirkus uden lige, siger Pernille Blume til TV2 Sport.

Hun har vundet fem medaljer i holdkap ved kortbane-VM i sin karriere, men det var første gang, hun stod i en individuel finale ved et langbane-VM, som er højere profileret.

100 meter fri er ikke engang Pernille Blumes favoritdisciplin. Det er i stedet 50 meter fri, som var den disciplin, hun vandt OL-guld i for et år siden i Rio.

Allerede lørdag skal Pernille Blume i bassinet igen, når der svømmes indledende heat i 50 meter fri ved mesterskaberne i Ungarn.

Fredag kunne den 23-årige svømmer bare nyde sin bronzemedalje på den dobbelte distance.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå på en medaljeskammel på 100 meter.

- Jeg har det sådan: Hvad skete der lige der? Jeg er så glad. Det er fantastisk.

- Jeg glæder mig bare helt vildt til i morgen (lørdag, red.) på den halve distance, for jeg ved bare, at der er så meget fart i mig, siger Pernille Blume.

Simone Manuel fra USA vandt guld i tiden 52,27 sekunder, mens svenske Sarah Sjöström tog sig af sølvmedaljen med tiden 52,31 sekunder.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Landsholdslegende om Laudrups...
bt.dk
Legenden Iniesta takkede af i smal...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx