16/04-18 22:12

Skovshoved vinder DM-guld for hold i badmintonSkovshoved vinder DM-guld for hold i badminton

Favoritterne fra Skovshoved vandt suverænt DM i hold i badminton over Team Skælskør-Slagelse.

storybild

All England-vinderne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen var suveræne, da Skovshoved mandag vandt DM for hold i badminton. Scanpix/Paul Ellis

Frederiksberg. Favoritterne fra Skovshoved var aldeles urørlige, da klubben mandag aften sikrede DM-titlen for hold i badminton.

Skovshoved og Team Skælskør-Slagelse tørnede sammen i DM-finalen i Frederiksberg-Hallerne, og det blev en ensidig affære, hvor Skovshoved vandt fire ud af seks opgør, og dermed sikrede guldmedaljerne med en 4-0-sejr.

Skovshoved var foran 1-0, inden det overhovedet begyndte, da Skælskør-Slagelses Carolina Marin ikke stillede op.

Stjernespilleren, der vandt OL-guld i Rio i 2016, og som to gange er blevet verdensmester i damesingle, var blevet hjemme i Madrid med en skade, hvilket var en klar svækkelse af Skælskør-Slagelse-holdet.

Mette Poulsen vandt dermed opgøret 21-0, 21-0 uden at komme i kamp.

Joachim Fischer og Sara Thygesen fra Skovshoved indledte derfor med at besejre Kim Astrup Sørensen og Line Kjærsfeldt i mixeddouble med 21-17, 21-8, og dermed var Skovshoved foran 2-0.

I damedouble var konstellationen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, der i marts vandt All England for første gang, en alt for stor mundfuld for Skælskør-Slagelses par med Camilla Juhler Kristiansen og Selena Piek.

Favoritterne vandt 21-8, 21-10 og var foran 3-0.

Den fjerde og afgørende sejr blev hentet, da Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen i herredouble besejrede Kalle Koljonen og Søren Gravholt 21-10, 21-10.

Mads Pieler Kolding erstattede en syg Carsten Mogensen, men det fik ingen betydning, og med fire sejre var guldmedaljerne sikret, og de to kampe i herresingle var uden betydning.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet har klar besked til tre...
bt.dk
Politiet: Person er ramt i låret...
bt.dk
Demokraterne sagsøger Rusland, Trumps...
bt.dk
Politiet: Død person fundet i bil med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx