Af - 28/01-15 18:26

Utroligt! VM-værterne sendte Tyskland hjemUtroligt! VM-værterne sendte Tyskland hjem

Qatar vandt tirsdag aften deres kvartfinale mod Tyskland, som nu er ude af kampen om medaljer.

storybild

Hvad skete der lige der? Qatar og deres primært indkøbte håndboldlandshold ligner en mere og mere reel kandidat til en finaleplads ved VM på egen grund.

Tirsdag aften slog de undertippede værter således Tyskland ud af turneringen i kvartfinalen med cifrene 26-24 - og dermed kan de danske naboer mod syd nu maksimalt håbe på en femteplads.

Selv om tyskerne på forhånd var udråbt til favoritter, var Uwe Gensheimer, Patrick Groetzki & Co. på hælene fra starten af opgøret. Da den tyske landstræner Dagur Sigurdsson trak det første time out-kort midt i anden halvleg, var qatarerne således foran med 10-6. Ved pausen stod det 18-14.

Hjemmeholdet var stærkt hjulpet på vej af, at der første gang under dette VM var fyldt til bristepunktet i den store Lusail Multipurpose Hall. Næsten samtlige 15.000 sæder var besat - primært af folk i hvide sheikh-klædedragter - og det var en KÆMPE fest, der fandt sted.

Mod slutfløjt nåede jubelbrølene fra de mange tusinde fans næsten en ulidelig volumen, og da de 60 minutter var gået, lød der et jubelbrøl af dimensioner, som det lille emirat næppe har set mage til før.

Den overraskende sejr blev ikke mindst grundlagt af cubansk-fødte Rafael Capote, der levetede otte mål. Men mindst lige så vigtig var Qatars bosniske målmand Danijel Saric, der med en redningsprocent på 32 procent blev kåret til kampens spiller.

Qatar har nu sikret sig en plads i semifinalen. Her venter Polen, som andetsteds i Qatar også overraskede ved at slå Kroatien ud med cifrene 24-22.

Hvorvidt Danmark også ryger videre til semifinalen afgøres lidt senere tirsdag, hvor det står på kvartfinale mod Spanien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx