31/10-17 09:20

VM-bronzevinder forlader Riis og bliver professionelVM-bronzevinder forlader Riis og bliver professionel

Michael Carbel skifter til det franske prokontinentalhold Fortuneo-Oscaro i den kommende sæson.

storybild

Michael Carbel (til højre) hentede en bronzemedalje ved U23-VM i Norge. Scanpix/Jonathan Nackstrand

København. VM-bronzevinderen for U23-ryttere Michael Carbel fortsætter cykelkarrieren på det franske hold Fortuneo-Oscaro.

Carbel oplyser til TV2, at han har skrevet kontrakt med det professionelle mandskab gældende for den kommende sæson.

Dermed vender han tilbage til prokontinentalniveau, som han kørte på i 2015 og 2016 for Cult Energy, der siden kom til at hedde Stölting.

Efterfølgende fik han kontrakt med Bjarne Riis' Team Virtu-hold, hvor han i denne sæson sikrede sig det danske mesterskab for U23-ryttere og siden fulgte op med en VM-bronzemedalje i samme aldersklasse.

Ambitionen var egentlig at få kontrakt med et World Tour-hold, men Carbel stiller sig tilfreds med at tage et mindre skridt op til cykelsportens andendivision.

- Det er jo ikke sådan, at jeg har taget Fortuneo bare for at tage noget, for så kunne jeg lige så godt blive, hvor jeg var.

- Jeg har taget det, fordi jeg tror på, at jeg kan lykkes på holdet og tror på, at det er et godt hold at komme ind på, siger Carbel til TV2 Sport.

Fortuneo-Oscaro, der tidligere har haft Chris Anker Sørensen i rækkerne, var med i Tour de France i sommer.

Ud over Carbel har holdet blandt andre kontrakt med vinderen af den prikkede bjergtrøje, Warren Barguil, i næste sæson.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx