Af Ritzau - 04/04-17 13:17

Udstødt landsholdsspiller søger mod RumænienUdstødt landsholdsspiller søger mod Rumænien

Mette Gravholt skifter til sommer Nykøbing Falster Håndboldklub ud med Dinamo Bucuresti.

storybild

Mette Gravholt sætter snart kursen mod Rumænien. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Håndboldspilleren Mette Gravholt skal fra sommer og to år frem spille i Rumæniens hovedstad, Bukarest.

Men hvor de største profiler bliver trukket til mastodonten CSM Bucuresti, må Gravholt nøjes med mindre prominente Dinamo Bucuresti, der aktuelt spiller i den næstbedste række, men måske når at rykke op inden Gravholts ankomst.

Stregspilleren bekræfter skiftet overfor TV2 Sport og fortæller samtidig, at hun egentlig ikke var så lun på Rumænien i første omgang.

- Jeg startede egentlig med at sige nej, fordi jeg ikke var sikker på, hvad det var. Træneren ringede så til mig og fortalte, hvad planen er, og hvor godt det skulle blive - og så blev jeg fristet.

- Jeg gik fra, at jeg ikke vidste, om jeg ville fortsætte karrieren, til at jeg nu skal spille i udlandet. Jeg trænger til at prøve noget nyt, og hvor jeg kan få et eventyr og få min familie med, siger Mette Gravholt til tv-stationen.

Hun tilføjer, at hun har besøgt landsholdsspilleren Maria Fisker i Bukarest for at få et indtryk af byen.

Tilbage i december offentliggjorde Gravholt, at hun ikke vil fortsætte karrieren i Nykøbing Falster Håndboldklub efter sommer, selv om hendes kontrakt egentlig løb frem til sommeren 2018.

I 2016 blev hun sat af landsholdet efter uoverensstemmelser med landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx